En kommentar til V-A (Spj)alliancen i Ringkøbing-Skjern

“Demokrati er en charmerende regeringsform, fuld af afveksling og forvirring, som fordeler en slags lighed til både de lige og de ulige.”
// Platon, græsk filosof

21. november 2017 blev der i Ringkøbing-Skjern afholdt kommunal-, og regionsrådsvalg. Det er ikke noget ekstraordinært – det var det samme over hele landet. Men resultatet af valget, og den efterfølgende konstituering blandt de valgte! For mit vedkommende har den forløbne uge givet anledning til ekstraordinær refleksion over den måde magten fordeles på i vores land efter et valg.

Efter ugens refleksioner træder tydeligere og tydeligere frem, at konstitueringen i Ringkøbing-Skjern Kommune slet ikke drejer sig om holdninger, personlige eller partipolitiske mærkesager, men ganske enkelt handler om, behovet for at komme til at sidde på magten.

I nogle kommuner lå resultatet klar så snart stemmerne var talt op. Andre steder har vi set, hvordan man i løbet af de kommende dage nåede frem til enighed. I skrivende stund er der stadig enkelte kommuner, hvor man fortsat forhandler – der er meget på spil, og man har valgt ikke at tage den første, den bedste løsning.

For mig har det været vigtigt at bruge nogle dage på at analysere og reflektere, inden jeg meldte ud, hvad jeg mener om hele processen efter valget. Et princip jeg ynder at bruge – at mine handlinger så vidt muligt skal være velovervejede. Det princip kunne mange lære noget af!

Til gengæld kan jeg lære noget af de, som er mere handlingsorienterede – og ja, det er faktisk ret lærerigt og giver nogle gode resultater. Evnen til en grundig analyse at situationen og kompetencen til at handle efterfølgende. Hvis man ikke selv mestrer begge evner, må man sørge for at opbygge et netværk omkring sig, af mennesker der kan hjælpe, når man står over for vigtige beslutninger – det gælder personligt, professionelt og politisk!

Der har været mange temaer i spil op til valget – et af de temaer, som efter min mening har fyldt uforholdsvis meget er Kristian Andersens udmelding om, at han ikke som borgmester ville vie homoseksuelle. For mig at se har der været langt væsentligere temaer på spil i valgkampen, som er meget vigtigere at vi forholder os til. Oftest er den holdning Kristian Andersen repræsenterer en  holdning vi møder hos præster, som har svært ved at forbinde homoseksuelles ret til vielse i en kirke med den måde de anskuer deres kristne livsgrundlag. Vi er ikke vant til at møde borgmesterkandidater, der melder tilsvarende holdninger ud i forhold til borgerlige vielser. Men lige som den homoseksuelle har klart definerede rettigheder, så har Kristian Andersen også en klart defineret ret til at mene, hvad han vil!

Jeg har gode venner og bekendte gennem mange år, som er homoseksuelle. Det er ikke det samme, som at jeg forstår deres liv – jeg er heller ikke af det indtryk, at de forstår, hvad der ligger til grund for mine holdninger. Jeg tror hverken, at de eller jeg kommer til at ændre holdning.

  • Holder vi af hinanden som mennesker, venner og gode bekendte? JA!
  • Skal uenighed om et tema, som er svært at forholde sig til få lov at ødelægge det? NEJ!

Er det et problem, hvis en borgmester ikke vil vie homoseksuelle? Nej – det synes jeg ikke det er. Især ikke i en kommune, hvor der i forvejen er lige så stor tradition for, at det er nogle af de øvrige byrådsmedlemmer forestår vielserne på rådhuset… nå ja – et af rådhusene! Det er faktisk et problem, at andre ikke træder til og ser det helt åbenlyse, at der findes masser af løsninger, som både respekterer den homoseksuelles og Kristian Andersens ret.

Det er faktisk et problem, at andre ikke træder til og ser det helt åbenlyse, at der findes masser af løsninger, som både respekterer den homoseksuelles og Kristian Andersens ret.

Alle har ret til at have sin mening – så længe den er inden for loven, har vi andre ret til at være uenige, men ligeså væsentligt en forpligtelse til at respektere holdningen og mennesket bag holdningen. I min optik, er anfægtelsen af Kristian Andersens ret til at mene og stå inde for det han gør et væsentlig større problem, end den holdning han har!

Hvorfor er der så ikke nogen der er trådt til med forslag til gode løsninger? Efter ugens refleksioner træder tydeligere og tydeligere frem, at konstitueringen i Ringkøbing-Skjern Kommune slet ikke drejer sig om holdninger, personlige eller partipolitiske mærkesager, men ganske enkelt handler om, behovet for at komme til at sidde på magten. Det lægger der nogle prioriteringer bag, som jeg ikke forstår, men det er demokratiets vilkår, og de vilkår er jeg nødt til at respektere.

Hvad så nu?

Hvad gør vi så ved det nu? Uanset hvilken rolle vi spiller – om vi er borgere, ansatte eller politikere, kan det jo ikke nytte noget, at vi bliver hængende og vil fortabe os i at processen ikke var køn – og det var den ikke! For, at jeg personligt kan komme videre har jeg betraget valget fra flere perspektiver. Det er noget af det gode ved at være menneske – og vejen ud af mange svære situationer. Vi kan vælge at bruge vores evne til at anskue valget, processen, konstitueringen ud fra forskellige perspektiver.

Taberperspektivet – der er godt nok mange, der har tabt!

Ud over de kandidater og partier, som ikke kom ind og repræsenterer de holdninger mindretal har, er der er tabt væsentlige og alvorlige sager som mandater, respekt, troværdighed og magt! Hjælper det os videre at lægge vores fokus her? Nej det tror jeg ikke.

Vinderperspektivet – der er også vundet meget!

For mig at se, er der to parter i valget som begge står som vindere.

Liste V og Liste A har tydeligvis vundet magten – tillykke med det. Det respekterer jeg, og jeg kan godt se, at konstitueringsaftalen sikrer Liste A væsentlig indflydelse. Selv om jeg personligt ikke har stemt på nogle af de partier, som blev valgt ind, havde jeg haft en forhåbning om et reelt systemskifte. Jeg håber at begge partier vil leve op til valgløfterne og kæmpe for de temaer, som trods alt også fik lov at fylde i valgkampen. Jeg kender flere af de valgte og ved, hvad de står for, så det er jeg faktisk ikke i tvivl om- jeg ser frem til samarbejdet med dem i de kommende fire år, som ansat i Naturens Rige. Jeg ser frem til at være med til at udmønte de politiske beslutninger i praksis – især glæder jeg mig over Trine Ørskovs klare udmelding om at dannelsesperspektivet igen skal have en fremtrædende plads i folkeskolen – samtidigt med, at vi sikrer et højt fagligt udbytte for børnene i vores kommune. Mange – flertallet – gav udtryk for deres tillid til jeres evner til at tage teten i Ringkøbing-Skjern og føre os trygt gennem de næste fire år. Jeg tror de færreste af de, der gav jer deres stemme, havde forestillet sig, at I skulle arbejde sammen opgaven – men respekt for og accept af det valg i tog for at få indflydelse og komme til magten. Ikke respekt for processen!

Liste F og Liste K tabte magten, men har vundet stærkt på helt andre og nok så væsentlige parametre. For mig at se har I vundet på troværdighed og respekt for at stå fast på jeres holdninger. I har også vundet på evnen til at vise, at I kan samarbejde på trods af forskellige holdninger. I har blik for det, I mener er vigtigt for borgerne i vores kommune fremfor at fortabe jer i mudderkastning og diskussioner om mindre væsentlige uenigheder, som kan løses gennem et fortrinligt samarbejde. Mange – ikke flertallet – men mange af borgerne i kommunen har haft tillid til jer og udtrykt den gennem deres stemme. Den tillid lader ikke til at være brudt og vil for mig at se styrke jer i endnu højere grad gennem de kommende fire år.

Liste J og Liste O er heldigvis også repræsenteret. Det er vigtigt med et bredt fundament i vores byråd, som kan sikre det brede samarbejde og at så mange stemmer som muligt er repræsenteret i de beslutninger som træffes. I kan komme til at få en afgørende rolle, i situationer, hvor den nye konstellation møder sine udfordringer i kraft af de store holdningsmæssige forskelle, der er. Forskellene er der og jeg tror, at de kommer til at træde frem når enigheden om at ville have magten, træder i baggrunden i takt med at hverdagen melder sig.

Nu er det tid til at komme videre.

Det er ikke mit indtryk, at der er flere overraskelser på vej i form af koalitioner på tværs af partierne, men det er aldrig til at vide – det er sket før og er en reel mulighed. Aftalen er – på trods af underskrifterne – først bindende efter det konstituerende byrådsmøde d. 14. december 2017. Jeg har fuld tillid til, at samtlige 29 valgte til byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune finder (sam)arbejdstøjet frem, når magten først er endeligt fordelt – indtil da vil det nok knage og brage. Det er fuldt forståeligt, for det har ikke været en køn og tillidsskabende proces.

Jeg vil ønske byrådet fire gode år, som giver muligheden for at nå væsentlige resultater for vores børn, unge, ældre, erhverv og udvikling. Nogle af jer skal kæmpe for at genvinde tilliden – det er kun rimeligt at det bliver en kamp, sådan som I valgte indgå aftalen. Andre af jer kan koncentrere sig om at kæmpe for vigtige mærkesager, for I har bevaret tilliden fra vælgerne. Uanset – så er evnen og viljen til at samarbejde det væsentligste fundament, for at I bringer os borgere og ansatte – ja hele kommunen trygt igennem de næste fire år.

Mange er skuffede, nogle er godt tilfredse, mens andre desværre er ligeglade. Hvordan ville resultatet have set ud, hvis de sidste godt 25% af indbyggerne i vores kommune havde afgivet deres stemme?

 

 

 

 

Her tænker du på “En kommentar til V-A (Spj)alliancen i Ringkøbing-Skjern”

  1. Den bedste og mest nuancerede analyse og konklusion, jeg endnu har set oven på valget i Ringkøbing-Skjern kommune. Tusind tak.

Skriv et svar