Er der overensstemmelse med det billede, du har af dig selv i dine tanker og det billede andre mennesker har af dig?
Jeg tror det er sjældent (læs: aldrig), at der er nøjagtig overensstemmelse, men måske kunne det være en god guideline for dit og mit liv, at vi søger det. For mig at se vil det vidne om stor integritet og stor autensitet hos det menneske, som oprigtigt tør søge det.
For nylig læste jeg Lene Espersens afskedstale til Villy Søvndal – to mennesker som politisk og holdningsmæssigt er meget langt fra hinanden, har hos hinanden formået at se mennesket bag alle holdningerne. Har de på samme måde respekt for sig selv, som de har respekt for hinanden – er de tilfredse med det de er?
For nylig havde jeg en samtale med to forældre til elever jeg tidligere har undervist. Jeg husker tydeligt, hvor gode relationer jeg havde til eleverne i klassen, den gode humor, deres og min fælles glæde ved at se, hvordan de udviklede deres faglige kunnen.
Jeg husker lige så tydeligt den konstant dårlige samvittighed over, at jeg ikke til mindste detalje fik rettet alle kopisider, ekstramaterialer mm. Faktisk må jeg erkende, at det er de tanker, der let er kommet til at fylde, når jeg har tænkt tilbage på de tre år jeg havde klassen i indskolingen. Derfor var det en utrolig stor glæde og anerkendelse for mig, at opleve de to forældre komme og fortælle, hvordan børnene(nu unge mennesker) stadig snakkede med hinanden om ”da de havde Brian”.
Fordi jeg har været så utrolig selvkritisk, kunne jeg ikke dy mig for at stille spørgsmålet: ”Jamen – synes de også, at de lærte noget?” Men det var netop det, der var pointen. De synes de havde lært noget – og haft det godt. Jeg havde nået mit mål som lærer med den klasse!
Hvordan i alverden kan det så være, at jeg har brugt så meget tid og tanker på bekymring om alt det, jeg ikke nåede? Var det i virkeligheden det, at jeg i min undervisning arbejdede fremad mod målet sammen med eleverne frem for et massivt bagudrettet fokus på fejl og mangler, der skabte grobund for god læring? Hvor lang tid kunne jeg have gået rundt med frustration over alle de ting, der ikke lykkedes, hvis ikke jeg havde haft den samtale med forældrene til de to elever?
Tør du søge feedback fra andre? Tør du søge feedback fra andre, der måske ikke blot kritiserer, men faktisk bekræfter, at du lykkes?
Ser andre mennesker alt det, jeg ser; ser de alt det, jeg ikke når; eller er de i virkeligheden bedre til at se alt det, der faktisk lykkes end jeg selv er? Er det jeg ideelt set gerne ville nå overhovedet realistisk?
En gang i mellem bliver jeg coachet. Sidste gang drøftede coachen og jeg det billede andre havde af mig. Ser andre mennesker alt det, jeg ser; ser de alt det, jeg ikke når; eller er de i virkeligheden bedre til at se alt det, der faktisk lykkes end jeg selv er? Er det jeg ideelt set gerne ville nå overhovedet realistisk?
Et udsagn står tilbage fra samtalen med cocahen: ”Lev med det!” Jeg har meget mere glæde af at flytte fokus over på alt det der lykkes, fremfor at lade mine egne tanker centrere sig om alt det, der ideelt set også kunne gøres.
Hvis du åbner op og faktisk tager imod feedback fra andre, skal du huske at holde balancen. Hvad modtager du rent FAKTISK af feedback fra andre, og hvad er de forventninger du TROR andre har til dig?
Jeg vil opfordre dig til at finde én eller to gode venner eller kollegaer, som du laver en aftale med om at mødes nogle gange i løbet af det kommende år. Måske kan du give feedback den anden vej? Sæt nogle klare regler for feedbacken – vigtigst af alt er nok at fokusere på, det der lykkes! Langt de fleste af os er godt klar over, hvor vi ikke lykkes. Hvis vi har blot en smule selverkendelse, har vi ikke brug for andre til at fortælle os det!
Til sidst – HUSK DET ER MENNESKELIGT AT FEJLE. Sker der noget ved at du laver fejl, eller kunne have udført dit arbejde på en mere optimal måde? NEJ!
Lær af de ”fejl” du nødvendigvis laver, når du tilegner dig nye kompetencer og bryder med gamle vaner. Lad være at forsøge at gå tilbage og ”rette fejl”. ”Fejl” kan bruges til at lære af og til at finde vejen hen mod det mål du har sat dig. Vejen til succes og til at lykkes er ikke snorlige!
Husk at jeg her taler om arbejde, kompetencer og vaner. Nogle gange begår vi også ”fejl” i vore relationer til familie, venner og kollegaer. Det er lidt en anden snak – der er et ”UNDSKYLD” og tilgivelse fundamentalt for at komme videre. Når det drejer sig om relationer, som kan være svære at håndtere, er der for mig at se meget hjælp og visdom at finde i den kristne tro. En visdom som lærer os at elske og række ud – ubetinget og på trods!
God vind på din rejse – men glem ikke, at det kan være ganske gavnligt at lære ”at krydse op mod vinden!”