brianelgaard.dk

Mærk lige, mærkelige 2020

Gennem samtaler med venner, medarbejdere, familie, kollegaer og andre bekendte, har jeg de seneste uger bemærket især én sætning gå igen. “Det er godt nok en mærkelig tid”, har enten de eller jeg sagt.

Det mærkelige ved tiden har sin rod i, at Danmark nu har været lukket ned i større eller mindre grad gennem flere uger; en del mennesker er døde af Covid-19, andre er eller har været indlagt med symptomer af forskellig grad, nogle har været syge derhjemme, nogle har været syge uden at mærke det og endelig er der hovedparten af Danmarks befolkning, som ikke er syge.

Uanset om vi er raske, er eller har været syge, så er de fleste af os i stor grad påvirket af den situation vort land befinder os i.

Nedlukning, social afstand, håndvask, hygiejne, hjemsendelse med løn, hjemsendelse uden løn, afspritning, symptomfri i 48 timer – listen er lang over nye begreber og begreber der har fået ny betydning. Begreber som “social afstand”, der pludselig kan opfattes som noget positivt!

Jeg funderer på, om du – hvis du oprigtigt mærker efter – kommer til at sidde med fornemmelsen af, at der også er meget mærkeligt i den hverdag og det samfund vi kendte før nedlukningen. Hvad vil du tage med dig ind i genåbningen, af vort samfund? Hvad er vigtigt for dig at vægte og prioritere, når der igen bliver nye muligheder?

Er det en mærkelig tid?
Eller er det måske i stedet din anledning til lige at mærke efter, hvad der virkelig er vigtig for dig?

Mærk lige betydningen af dine venner, familie og andre i relation til dig

Hvem er det, som på en særlig måde betyder noget for dig? Hvem ved du, at du kan regne med – også når tiden er “mærkelig” og I ikke har mulighed for at mødes som I plejer?

Måske endda endnu vigtigere – hvem er det, der har brug for at kunne mærke, at de kan regne med dig?

Nogle af os har i tiden der ligger bag os mistet mennesker, som stod os nær. Én ting som er sikker ved fremtiden er at vi alle kommer til at miste. I de situationer er det naturlige vi mærker en sorg og savnet af de som var os kære.

Midt i sorgen og savnet står vi ofte kun med minderne tilbage. For mig er disse minder usandsynlig vigtige og kan midt i sorgen bringe glæde og trøst.

Mærk efter, hvordan du bedst muligt skaber minder nu, med de mennesker som betyder noget for dig. Minder som kan være med til at bære igennem, hvis du en dag mister.

Mærk lige betydningen af den hverdag, du normalt har, når vort land ikke er lukket

Hvad er det du savner mest, ved den hverdag du husker og kender fra før landet blev lukket ned?

Er det den kendte struktur på dagen, de daglige rutiner og vaner, som gennem år har betydet noget for dig?

Savner du den hektiske hverdag hundredevis af opgaver du skal nå på dit job, børnene der skal køres til sport, foreningsaktivitet, dine egne aftaler i det frivilige du har valgt at engagere dig i?

Hvad er i virkeligheden mest mærkeligt?
– at stresse rundt, så du ikke giver dig selv lov til at mærke efter
– at have og tid til at mærke efter og glæde sig over selv små ting?

…og hvad mon der i virkeligheden er sundest?

Mærk lige efter, hvad du er taknemlig for – uanset om samfundet er åbent eller lukket

Mit håb er, at du vil bruge tiden til at mærke efter, hvad du er taknemlig for. Dit liv bliver markant anderledes af at fokusere på det du naturligt kan glædes over og være taknemlig for end ved at ligge dit fokus på det som føles mistet, usikkert og fremmed.

Jeg er taknemlig for min familie – min hustru og mine fire børn. Taknemlig for dem hver især – de er noget særligt for mig og samlet set er de min familie. Hver for sig – tilsammen!

Jeg er taknemlig for trosfriheden i vort land. Hvor har det været skønt de sidste uger, at kunne samles med tusinder af andre danskere til gudstjeneste søndag formiddag, til trods for at kirkerne (som meget andet) har været lukket ned.

Jeg er taknemlig for det fantastiske land vi bor i. Skøn natur og herligt vejr (når blot man husker påklædning derefter).

Jeg er taknemlig for min have. Der kan tankerne få lov at slippe og erstattes af en barnlig glæde over den første kartoffelplante, der titter op af den brune muld i køkkenhaven. Ukrudtet spirer mindst lige så godt – det er imponerende!

Jeg er taknemlig for, at en præst for mange år siden fik mig til at se fordelen ved at være for, det jeg ønsker mig. Ofte kommer vi længere ved at lade det gode fylde frem for at fokusere på, græmmes over og give fokus til det vi ikke ønsker.

Betyder det, at jeg synes alt er godt når ikke jeg siger en masse imod? Nej det gør det ikke! Men jeg tror faktisk, at hvis vi alle mærker efter, hvad der faktisk har værdi for os, så kommer vi ud på den anden side af denne Corona-krise med muligheden for at skabe et endnu bedre samfund end det vi kendte tidligere.

Hvis ansvar er det? Er det polikernes? Er det bankernes? Er det de store multinationale virksomheders? Er det EU’s?

Nej heldigvis – ansvaret er dit og mit

Mærk lige, mærkelige 2020

Uddannelse uden dannelse!

Uden anelse?

I februar 2015 skrev jeg et lille digt, fordi jeg ser nogle tendenser i vores samfund, som jeg synes vi bør forholde os til. Det er som om kontrasterne bliver meget skarpe og tonen meget skinger i den debat, vi er vidne til i diverse medier! Jeg havde for eksempel aldrig forestillet mig, at jeg i en politisk debat skulle synes, at Kristian Thulesen Dahls holdninger på flygtninge/indvandrer området trods alt var de mest sympatiske!

Findes der en mulighed for at tro på, at der godt kan være balance mellem etniske danskere, flygtninge og indvandrere? Det er næsten som om, at det forventes, at enten skal grænserne være totalt lukkede, hvis ikke værdien af vores samfund baseret på kristne værdier skal udhules og vores velfærdsstat pludselig overtages af fundamentale muslimer.

Findes der nogen mulighed for at være for et rent og bæredygtigt miljø? Det er næsten som om, at det forventes, at man enten er miljøforkæmper til det ekstreme – og hvis ikke… ja så betragtes man som et miljøsvin!

I føromtalte digt går en enkelt sætning igen – en sætning, som blev overskrift for dette indlæg.

Uddannelse uden dannelse – uden anelse?
http://brianelgaard.dk/fantasi-fanatisme/

Det, der rørte sig i mig – dengang som nu – er en følelse af, at vi risikerer at stå med et samfund med de bedst uddannede generationer nogensinde i vores lands historie, men samtidigt generationer, som ikke formår at være rodfæstede i de danske værdier og repræsentere det, som har været vores lands succes i mange årtier. Man kan godt være veluddannet, men samtidigt stå uden anelse om, hvordan man begår sig i samfundet, forhandler, finder løsninger i store spørgsmål, der fordrer medmenneskelighed og evnen til at sætte sig ud over selviske betragtninger.

Er der håb endnu?

Som skoleleder på en folkeskole, må jeg erkende, at jeg selv har stået for noget af det, jeg ser som en faldgrube. Den ramme vi har haft at arbejde under i folkeskolen har fokuseret utrolig snævert på, at vi helst ned til mindste detalje skulle kunne kontrollere elevernes læring. For nylig hørte jeg et oplæg af Lene Tanggaard, hvor hun for alvor fangede min opmærsomhed på dette mikrosyn frem for et makrosyn på læring.

Det svarer jo til, at du sår gulerødder i din have og hver dag graver dem op for at se om de er vokset!
Lene Tanggaard: Oplæg på fællesdag for Skoleledere og Tillidsrepræsentanter i Ringkøbing-Skjern kommune 2019

Dette billede med gulerødderne var noget jeg som haveejer kunne relatere til. Jeg kan være ufattelig utålmodig og kan gå ud og kigge til mine højbede flere gange i døgnet. Hvornår spirer det? Hov – er det ikke vokset lidt siden i går? Mon der sker noget ved, at jeg fjerner jorden rundt om og ser om der er begyndt at dannes rødder osv. I mit højbed står en enkelt eller to gulerødder, som har overvintret. Bevares! de opfylder helt sikker EU-standarden for gulerødder. Toppen er ikke så pæn – men den er der, farven er ikke orange – men nærmere rød, den har stået klemt mellem de andre gulerødder i opvæksten og er ikke så stor – men det er den der står tilbage. Det er en gulerod, som ved hvordan den skal klare sig og overvintre – den har haft de rette betingelser!

I bund og grund blev guleroden sået i vel kultiveret jord, fik vand og gødning så den voksede sig og klarede sig (ja, ja – indrømmet den fik også kunstgødning – ikke kun hestegødning)!

Er det i bund og grund lige så simpelt at holde skole og sikre os, at vores børn får dannelse, så de er i stand til at træffe rigtige beslutninger, når de står overfor svære etiske valg? Det vil de komme til! Bare se på de valg vores generationer står over for ift. eksempelvis migration, miljø, artsdiversitet eller indkøb af krigsmateriel.

For mig at se, er der håb forude – håb for Danmark og dens folkeskole. Gennem de seneste måneder har vi set tegn på, at det kan lykkes at vriste sig fri af den rigiditet, som har bundet vores folkeskole både før og efter folkeskolereformen.

Efter at forligskredsen bag Folkeskoleloven 19. maj 2017 indgik aftale om at gøre Færdigheds- og Vidensmålene vejledende frem for bindene, blev der nedsat en rådgivningsgruppe som skulle rådgive om, hvilken indflydelse denne opløsning burde have på skolen. Ud af det kom publikationen “Formål og frihed – Fem pejlemærker for Fælles Mål i folkeskolen“. I denne publikation er der nogle meget vigtige signaler om vigtigheden af dannelse og ikke blot uddannelse – en større binding til formålsparagraffen frem for kompetencemålene, signaler om større frihed – en frihed under ansvar og afhængig af de professionelles dømmekraft.

Med de fem pejlemærker og den seneste politiske aftale sendes der vigtige signaler om en frihed, der igen synes at være på vej til folkeskolen. En frihed, der i mit perspektiv giver større mulighed for at holde skole, at skabe rum for vores børn til at vokse og dannes i, så de står godt rustet til at deltage, tage medansvar og kunne begå sig såvel i forhold til rettigheder som pligter når de engang overtager roret på vores Danmark.

Der er stadig lang vej igen, og der venter et stort arbejde i Folketinget, Byrådene, de politiske udvalg, forvaltningerne og ude på de enkelte aftaleenheder. Men vejen er spændende, fordi der synes at være et mål forenden af vejen – måske er vejen et mål i sig selv?

Dobbelttydig – nej egentlig ikke!

Nogle vil måske synes det virker dobbelttydigt at være ansat i en folkeskole under rammer, jeg længe har kunnet ønske var anderledes? Jeg kan sagtens forstå de, der vil argumentere for det – men mit perspektiv er et helt andet!

For mig handler det om til enhver tid at søge at skabe mening inden for de rammer vi er underlagt politisk. Hvordan sikrer vi os, at resultatet bliver så godt som muligt inden for den ramme vi arbejder under? Det må være det centrale spørgsmål.

Den sidste optimist er ikke født endnu

Jeg tror, at vi endnu kan nå at reagere og rette kursen ind. Med ønsket om at folkeskolen i fremtidens Danmark må være med til at sikre at fremtidens generationer er uddannede såvel som dannede. Uddannelse og dannelse sammen hånd i hånd! Det løser ikke alt og det fjerner ikke ekstremisme i hverken den ene eller anden retning – men det lærer os at håndtere det, når vi møder det!

Ikke til at stå for!

Noget kan man stå for.

Andet kan man ikke stå for.

Hvad står du for?

Hvad kan du ikke stå for?

…hvad VIL du ikke stå for?

Find ud af, hvad du står for!

– og stå så for det du står for…

Brian Elgaard – 5. december 2018

Ikke til at stå for – Carlo, Cocker Spaniel FT

Læs videre “Ikke til at stå for!”

En kommentar til V-A (Spj)alliancen i Ringkøbing-Skjern

“Demokrati er en charmerende regeringsform, fuld af afveksling og forvirring, som fordeler en slags lighed til både de lige og de ulige.”
// Platon, græsk filosof

21. november 2017 blev der i Ringkøbing-Skjern afholdt kommunal-, og regionsrådsvalg. Det er ikke noget ekstraordinært – det var det samme over hele landet. Men resultatet af valget, og den efterfølgende konstituering blandt de valgte! For mit vedkommende har den forløbne uge givet anledning til ekstraordinær refleksion over den måde magten fordeles på i vores land efter et valg.

Efter ugens refleksioner træder tydeligere og tydeligere frem, at konstitueringen i Ringkøbing-Skjern Kommune slet ikke drejer sig om holdninger, personlige eller partipolitiske mærkesager, men ganske enkelt handler om, behovet for at komme til at sidde på magten.

I nogle kommuner lå resultatet klar så snart stemmerne var talt op. Andre steder har vi set, hvordan man i løbet af de kommende dage nåede frem til enighed. I skrivende stund er der stadig enkelte kommuner, hvor man fortsat forhandler – der er meget på spil, og man har valgt ikke at tage den første, den bedste løsning.

For mig har det været vigtigt at bruge nogle dage på at analysere og reflektere, inden jeg meldte ud, hvad jeg mener om hele processen efter valget. Et princip jeg ynder at bruge – at mine handlinger så vidt muligt skal være velovervejede. Det princip kunne mange lære noget af!

Til gengæld kan jeg lære noget af de, som er mere handlingsorienterede – og ja, det er faktisk ret lærerigt og giver nogle gode resultater. Evnen til en grundig analyse at situationen og kompetencen til at handle efterfølgende. Hvis man ikke selv mestrer begge evner, må man sørge for at opbygge et netværk omkring sig, af mennesker der kan hjælpe, når man står over for vigtige beslutninger – det gælder personligt, professionelt og politisk!

Der har været mange temaer i spil op til valget – et af de temaer, som efter min mening har fyldt uforholdsvis meget er Kristian Andersens udmelding om, at han ikke som borgmester ville vie homoseksuelle. For mig at se har der været langt væsentligere temaer på spil i valgkampen, som er meget vigtigere at vi forholder os til. Oftest er den holdning Kristian Andersen repræsenterer en holdning vi møder hos præster, som har svært ved at forbinde homoseksuelles ret til vielse i en kirke med den måde de anskuer deres kristne livsgrundlag. Vi er ikke vant til at møde borgmesterkandidater, der melder tilsvarende holdninger ud i forhold til borgerlige vielser. Men lige som den homoseksuelle har klart definerede rettigheder, så har Kristian Andersen også en klart defineret ret til at mene, hvad han vil!

Jeg har gode venner og bekendte gennem mange år, som er homoseksuelle. Det er ikke det samme, som at jeg forstår deres liv – jeg er heller ikke af det indtryk, at de forstår, hvad der ligger til grund for mine holdninger. Jeg tror hverken, at de eller jeg kommer til at ændre holdning.

Holder vi af hinanden som mennesker, venner og gode bekendte? JA!
Skal uenighed om et tema, som er svært at forholde sig til få lov at ødelægge det? NEJ!

Er det et problem, hvis en borgmester ikke vil vie homoseksuelle? Nej – det synes jeg ikke det er. Især ikke i en kommune, hvor der i forvejen er lige så stor tradition for, at det er nogle af de øvrige byrådsmedlemmer forestår vielserne på rådhuset… nå ja – et af rådhusene! Det er faktisk et problem, at andre ikke træder til og ser det helt åbenlyse, at der findes masser af løsninger, som både respekterer den homoseksuelles og Kristian Andersens ret.

Det er faktisk et problem, at andre ikke træder til og ser det helt åbenlyse, at der findes masser af løsninger, som både respekterer den homoseksuelles og Kristian Andersens ret.

Alle har ret til at have sin mening – så længe den er inden for loven, har vi andre ret til at være uenige, men ligeså væsentligt en forpligtelse til at respektere holdningen og mennesket bag holdningen. I min optik, er anfægtelsen af Kristian Andersens ret til at mene og stå inde for det han gør et væsentlig større problem, end den holdning han har!

Hvorfor er der så ikke nogen der er trådt til med forslag til gode løsninger? Efter ugens refleksioner træder tydeligere og tydeligere frem, at konstitueringen i Ringkøbing-Skjern Kommune slet ikke drejer sig om holdninger, personlige eller partipolitiske mærkesager, men ganske enkelt handler om, behovet for at komme til at sidde på magten. Det lægger der nogle prioriteringer bag, som jeg ikke forstår, men det er demokratiets vilkår, og de vilkår er jeg nødt til at respektere.

Hvad så nu?

Hvad gør vi så ved det nu? Uanset hvilken rolle vi spiller – om vi er borgere, ansatte eller politikere, kan det jo ikke nytte noget, at vi bliver hængende og vil fortabe os i at processen ikke var køn – og det var den ikke! For, at jeg personligt kan komme videre har jeg betraget valget fra flere perspektiver. Det er noget af det gode ved at være menneske – og vejen ud af mange svære situationer. Vi kan vælge at bruge vores evne til at anskue valget, processen, konstitueringen ud fra forskellige perspektiver.

Taberperspektivet – der er godt nok mange, der har tabt!

Ud over de kandidater og partier, som ikke kom ind og repræsenterer de holdninger mindretal har, er der er tabt væsentlige og alvorlige sager som mandater, respekt, troværdighed og magt! Hjælper det os videre at lægge vores fokus her? Nej det tror jeg ikke.

Vinderperspektivet – der er også vundet meget!

For mig at se, er der to parter i valget som begge står som vindere.

Liste V og Liste A har tydeligvis vundet magten – tillykke med det. Det respekterer jeg, og jeg kan godt se, at konstitueringsaftalen sikrer Liste A væsentlig indflydelse. Selv om jeg personligt ikke har stemt på nogle af de partier, som blev valgt ind, havde jeg haft en forhåbning om et reelt systemskifte. Jeg håber at begge partier vil leve op til valgløfterne og kæmpe for de temaer, som trods alt også fik lov at fylde i valgkampen. Jeg kender flere af de valgte og ved, hvad de står for, så det er jeg faktisk ikke i tvivl om- jeg ser frem til samarbejdet med dem i de kommende fire år, som ansat i Naturens Rige. Jeg ser frem til at være med til at udmønte de politiske beslutninger i praksis – især glæder jeg mig over Trine Ørskovs klare udmelding om at dannelsesperspektivet igen skal have en fremtrædende plads i folkeskolen – samtidigt med, at vi sikrer et højt fagligt udbytte for børnene i vores kommune. Mange – flertallet – gav udtryk for deres tillid til jeres evner til at tage teten i Ringkøbing-Skjern og føre os trygt gennem de næste fire år. Jeg tror de færreste af de, der gav jer deres stemme, havde forestillet sig, at I skulle arbejde sammen opgaven – men respekt for og accept af det valg i tog for at få indflydelse og komme til magten. Ikke respekt for processen!

Liste F og Liste K tabte magten, men har vundet stærkt på helt andre og nok så væsentlige parametre. For mig at se har I vundet på troværdighed og respekt for at stå fast på jeres holdninger. I har også vundet på evnen til at vise, at I kan samarbejde på trods af forskellige holdninger. I har blik for det, I mener er vigtigt for borgerne i vores kommune fremfor at fortabe jer i mudderkastning og diskussioner om mindre væsentlige uenigheder, som kan løses gennem et fortrinligt samarbejde. Mange – ikke flertallet – men mange af borgerne i kommunen har haft tillid til jer og udtrykt den gennem deres stemme. Den tillid lader ikke til at være brudt og vil for mig at se styrke jer i endnu højere grad gennem de kommende fire år.

Liste J og Liste O er heldigvis også repræsenteret. Det er vigtigt med et bredt fundament i vores byråd, som kan sikre det brede samarbejde og at så mange stemmer som muligt er repræsenteret i de beslutninger som træffes. I kan komme til at få en afgørende rolle, i situationer, hvor den nye konstellation møder sine udfordringer i kraft af de store holdningsmæssige forskelle, der er. Forskellene er der og jeg tror, at de kommer til at træde frem når enigheden om at ville have magten, træder i baggrunden i takt med at hverdagen melder sig.

Nu er det tid til at komme videre.

Det er ikke mit indtryk, at der er flere overraskelser på vej i form af koalitioner på tværs af partierne, men det er aldrig til at vide – det er sket før og er en reel mulighed. Aftalen er – på trods af underskrifterne – først bindende efter det konstituerende byrådsmøde d. 14. december 2017. Jeg har fuld tillid til, at samtlige 29 valgte til byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune finder (sam)arbejdstøjet frem, når magten først er endeligt fordelt – indtil da vil det nok knage og brage. Det er fuldt forståeligt, for det har ikke været en køn og tillidsskabende proces.

Jeg vil ønske byrådet fire gode år, som giver muligheden for at nå væsentlige resultater for vores børn, unge, ældre, erhverv og udvikling. Nogle af jer skal kæmpe for at genvinde tilliden – det er kun rimeligt at det bliver en kamp, sådan som I valgte indgå aftalen. Andre af jer kan koncentrere sig om at kæmpe for vigtige mærkesager, for I har bevaret tilliden fra vælgerne. Uanset – så er evnen og viljen til at samarbejde det væsentligste fundament, for at I bringer os borgere og ansatte – ja hele kommunen trygt igennem de næste fire år.

Mange er skuffede, nogle er godt tilfredse, mens andre desværre er ligeglade. Hvordan ville resultatet have set ud, hvis de sidste godt 25% af indbyggerne i vores kommune havde afgivet deres stemme?

Ring til en ven – ja det er dig jeg mener!

“…at du skal blive bevidst om, hvor stor betydning du kan have, hvis du husker at ringe til en ven. En af dine kære, en af dine nære, måske en “fjern” – men dog bekendt…”

Udtrykket ring til en ven er nok mest kendt fra TV2-progammet “Hvem vil være millionær”. Programmet er underholdende og støtter ind imellem gode formål. Det har jeg stor respekt for – så dette er ikke en kritik af programmet!

Når jeg skriver, er det med et ønske om, at du skal blive bevidst om, hvor stor betydning du kan have, hvis du husker at ringe til en ven. En af dine kære, en af dine nære, måske en “fjern” – men dog bekendt.

Mange oplever efteråret og især december – vores mørkeste måned – som en tid, hvor ensomheden for alvor trykker. Enkelte vælger at prøve at afslutte deres liv. For nogen bliver det enden på livet, andre kommer igennem og får hjælp og nogen får rent fysisk ødelagt et i forvejen svært liv.

Så her er min opfordring givet videre til, at du yder forebyggende førstehjælp! Husk at et opkald fra dig, et julekort, en sms eller et lille besøg, kan være med til radikalt at ændre livet i positiv retning for et andet menneske.

Husk, at du kan være med til at bring lys ind i den mørkeste og sværeste tid for mennesker omkring dig. Du kan gøre forskellen på, hvordan andre kommer igennem en svær tid og hjælpe dem til at komme igennem til lysere tider.

Selv har jeg i svære tider fundet hjælp hos gode venner og familien og i min kristne tro, som for mig at se er fyldt med håb. Om du er kristen eller ikke, er juletiden en højtid af stor betydning for de fleste mennesker. Tanken om at Gud vil hjælpe mennesker videre igennem en svær tid er for mig at se et af de smukkeste budskaber knyttet til julen. Et af de steder jeg synes det er udtryk allerstærkest er i Esajas Bog 43:18-19

“…Herren siger: „Glem bare fortiden og lad være med kun at tænke på, hvad der skete dengang. For nu vil jeg gøre noget helt nyt! Det spirer frem allerede. Ser I det ikke? Nu baner jeg en vej gennem ørkenen og lader vandstrømme bryde frem i ødemarken…”

Vil du være med til at bringe spiren, livet til den som er trist og ikke ser håbet?

Glædelig december – ja glædelig jul -til dig, din familie og alle dem du kender og holder af. Husk at de også har brug for at vide, at nogen holder af dem!

#ringtilenven #storbetydning #eftermøketkommerlysetigen

¿fantasi – fanatisme?

dannelse – uddannelse

¿uddannelse uden dannelse – uden anelse?

værdigrundlag – værdipluralisme

selvfølgeligheder – ligegyldigheder

¿fantasi – fanatisme?

noget ER vigtigt rigtigt pligtigt

andet er IKKE vigtigt rigtigt pligtigt

¿uddannelse uden dannelse – uden anelse?

hvornår? har du?

givet dig tid til at leve
tid til at savne
– at være

givet dig tid til at se
tid til at stirre
– at vejre

givet dig tid til at vurdere
tid til at agte
– at vægte

givet dig tid til at sanse
tid til at lytte
– at vokse

givet dig tid til at elske
tid til at kære dig
– at varme

at være, at vejre, at vægte, at vokse, at varme

hvornår?
har du?

Brian Elgaard
24. februar 2015

Tur til Søndervig 1. april 2013 (2. Påskedag)

LIVET!

Hvad tror du om dig selv – hvad tror andre om dig?

Er der overensstemmelse med det billede, du har af dig selv i dine tanker og det billede andre mennesker har af dig?

Jeg tror det er sjældent (læs: aldrig), at der er nøjagtig overensstemmelse, men måske kunne det være en god guideline for dit og mit liv, at vi søger det. For mig at se vil det vidne om stor integritet og stor autensitet hos det menneske, som oprigtigt tør søge det.

For nylig læste jeg Lene Espersens afskedstale til Villy Søvndal – to mennesker som politisk og holdningsmæssigt er meget langt fra hinanden, har hos hinanden formået at se mennesket bag alle holdningerne. Har de på samme måde respekt for sig selv, som de har respekt for hinanden – er de tilfredse med det de er?

For nylig havde jeg en samtale med to forældre til elever jeg tidligere har undervist. Jeg husker tydeligt, hvor gode relationer jeg havde til eleverne i klassen, den gode humor, deres og min fælles glæde ved at se, hvordan de udviklede deres faglige kunnen.

Jeg husker lige så tydeligt den konstant dårlige samvittighed over, at jeg ikke til mindste detalje fik rettet alle kopisider, ekstramaterialer mm. Faktisk må jeg erkende, at det er de tanker, der let er kommet til at fylde, når jeg har tænkt tilbage på de tre år jeg havde klassen i indskolingen. Derfor var det en utrolig stor glæde og anerkendelse for mig, at opleve de to forældre komme og fortælle, hvordan børnene(nu unge mennesker) stadig snakkede med hinanden om ”da de havde Brian”.

Fordi jeg har været så utrolig selvkritisk, kunne jeg ikke dy mig for at stille spørgsmålet: ”Jamen – synes de også, at de lærte noget?” Men det var netop det, der var pointen. De synes de havde lært noget – og haft det godt. Jeg havde nået mit mål som lærer med den klasse!

Hvordan i alverden kan det så være, at jeg har brugt så meget tid og tanker på bekymring om alt det, jeg ikke nåede? Var det i virkeligheden det, at jeg i min undervisning arbejdede fremad mod målet sammen med eleverne frem for et massivt bagudrettet fokus på fejl og mangler, der skabte grobund for god læring? Hvor lang tid kunne jeg have gået rundt med frustration over alle de ting, der ikke lykkedes, hvis ikke jeg havde haft den samtale med forældrene til de to elever?

Tør du søge feedback fra andre? Tør du søge feedback fra andre, der måske ikke blot kritiserer, men faktisk bekræfter, at du lykkes?

Ser andre mennesker alt det, jeg ser; ser de alt det, jeg ikke når; eller er de i virkeligheden bedre til at se alt det, der faktisk lykkes end jeg selv er? Er det jeg ideelt set gerne ville nå overhovedet realistisk?

En gang i mellem bliver jeg coachet. Sidste gang drøftede coachen og jeg det billede andre havde af mig. Ser andre mennesker alt det, jeg ser; ser de alt det, jeg ikke når; eller er de i virkeligheden bedre til at se alt det, der faktisk lykkes end jeg selv er? Er det jeg ideelt set gerne ville nå overhovedet realistisk?

Et udsagn står tilbage fra samtalen med cocahen: ”Lev med det!” Jeg har meget mere glæde af at flytte fokus over på alt det der lykkes, fremfor at lade mine egne tanker centrere sig om alt det, der ideelt set også kunne gøres.

Hvis du åbner op og faktisk tager imod feedback fra andre, skal du huske at holde balancen. Hvad modtager du rent FAKTISK af feedback fra andre, og hvad er de forventninger du TROR andre har til dig?

Jeg vil opfordre dig til at finde én eller to gode venner eller kollegaer, som du laver en aftale med om at mødes nogle gange i løbet af det kommende år. Måske kan du give feedback den anden vej? Sæt nogle klare regler for feedbacken – vigtigst af alt er nok at fokusere på, det der lykkes! Langt de fleste af os er godt klar over, hvor vi ikke lykkes. Hvis vi har blot en smule selverkendelse, har vi ikke brug for andre til at fortælle os det!

Til sidst – HUSK DET ER MENNESKELIGT AT FEJLE. Sker der noget ved at du laver fejl, eller kunne have udført dit arbejde på en mere optimal måde? NEJ!

Lær af de ”fejl” du nødvendigvis laver, når du tilegner dig nye kompetencer og bryder med gamle vaner. Lad være at forsøge at gå tilbage og ”rette fejl”. ”Fejl” kan bruges til at lære af og til at finde vejen hen mod det mål du har sat dig. Vejen til succes og til at lykkes er ikke snorlige!

Vejen til du når dit mål er ikke en lige vej - du vil helt sikkert lave fejl. Men sker der noget ved det? — Vejen til du når dit mål er ikke en lige vej – du vil helt sikkert lave fejl. Men sker der noget ved det?

Husk at jeg her taler om arbejde, kompetencer og vaner. Nogle gange begår vi også ”fejl” i vore relationer til familie, venner og kollegaer. Det er lidt en anden snak – der er et ”UNDSKYLD” og tilgivelse fundamentalt for at komme videre. Når det drejer sig om relationer, som kan være svære at håndtere, er der for mig at se meget hjælp og visdom at finde i den kristne tro. En visdom som lærer os at elske og række ud – ubetinget og på trods!

God vind på din rejse – men glem ikke, at det kan være ganske gavnligt at lære ”at krydse op mod vinden!”

En GRØN kommune

Læserbrev bragt i Dagbladet Ringkøbing-Skjern – 6. juni 2013

I nyhederne har vi den seneste tid kunnet læse om endnu flere vindmøller i vores fantastiske natur. Jeg er ikke imod vindmøller. Jeg synes bestemt, at det er godt, at vi kan producere GRØN energi.

Vi har brug for møllerne. Vi har brug for den energi de producerer. Vi har bestemt brug for de arbejdspladser produktionen og udviklingen af vindmøller giver til vores kommune. Ringkøbing-Skjern Kommune har en ambitiøs og beundringsværdig plan om at blive selvforsynende med energi inden 2020. Som I alle øvrige processer mener jeg, vi bør evaluere, undersøge for ny viden og justere den vision, vi lader være styrende for energiforsyningen i vores kommune.

Historien om vindmøllerne har efter min mening andre sider end alt det positive, som kan være svært at være uenig i. Er der (burde der være) en grænse for hvor store vindmøller vi stiller op i vores skønne natur? Samtidigt med vi ønsker at sikre os, at vi er selvforsynende, ønsker vi jo også at markedsføre os på den skønne natur vi har. Vi ønsker at tiltrække turister og tilflyttere til vores kommune så de lige som os kan få lov at opleve friheden, naturen og nyde at der er højt til loftet. De vindmøller, der i de sidste år er blevet og i fremtiden vil blive stillet op, er blevet større og større. Det er ikke kun møllernes produktionskapacitet der er vokset – rent fysisk har møllerne nået en størrelse og højde som ikke ligefrem pynter i vort landskab. I energi2020 er der en klar prioritering om landmøller frem for havmøller. Dette begrundes med et tungtvejende argument – nemlig at havmøllerne er forholdsvis dyre at etablere. Det er selvfølgelig en væsentlig faktor i beslutningerne om hvilken retning vi skal gå, men det er vigtigt for mig, at vi ikke glemmer andre vigtige og efter min mening lige så tungtvejende argumenter.

En satsning på etablering af en havmøllepark med udskibning fra – eventuel produktion i –Hvide Sande kunne også være med til at bringe arbejdspladser til vores kommune. Vores helt unikke og særprægede vestjyske natur vil blive bevaret uden de store møller som oprindeligt ikke var tiltænkt en placering på land. Vi har i dag også en viden tilgængelig omkring havmølleparkernes påvirkning af miljøet, som vi ikke havde for blot få år siden. Alt tyder på at påvirkningerne overordnet set er neutrale for miljøet i og på havet – i nogle tilfælde endda en positiv påvirkning af livet på havbunden.

Det er også klart, at der er en del investeringsinteresser at tage hensyn til ved etableringen af flere vindmøller i vores kommune. Det er godt og sundt for økonomien og væksten, når det er muligt at lave investeringer med en vis sikkerhed for et rimeligt afkast. Indimellem når jeg læser omtalen af nye mølleprojekter i Dagbladet, kan det dog synes som om økonomien og chancen for personlig gevinst er blevet styrende frem for visionen om, at vi som kommune skal blive selvforsynende. Det nytter ikke noget at tænke på, hvad der kan være givtigt på den korte bane – vi er nødt til at tænke langsigtet.

Lad os nu få revideret energi2020-planen i Ringkøbing-Skjern Kommune. En så vigtig beslutning som placeringen af et stort antal møller kræver, at vi bruger den viden, som er tilgængelig.

Vi har ikke brug for en løsning der skaber hurtig profit – vi har brug for en langsigtet og bæredygtig løsning. Lad os lytte til de mange mennesker, der har erfaret – eller er betænkelige ved at erfare, hvad det vil sige at være nabo til en (eller flere) af de store møller.

Brian Elgaard, Parkvej 16, 6971 Spjald

Medlem af Det Konservative Folkeparti – Ringkøbing Fjord