Citater – brianelgaard.dk

Mærk lige, mærkelige 2020

Gennem samtaler med venner, medarbejdere, familie, kollegaer og andre bekendte, har jeg de seneste uger bemærket især én sætning gå igen. “Det er godt nok en mærkelig tid”, har enten de eller jeg sagt.

Det mærkelige ved tiden har sin rod i, at Danmark nu har været lukket ned i større eller mindre grad gennem flere uger; en del mennesker er døde af Covid-19, andre er eller har været indlagt med symptomer af forskellig grad, nogle har været syge derhjemme, nogle har været syge uden at mærke det og endelig er der hovedparten af Danmarks befolkning, som ikke er syge.

Uanset om vi er raske, er eller har været syge, så er de fleste af os i stor grad påvirket af den situation vort land befinder os i.

Nedlukning, social afstand, håndvask, hygiejne, hjemsendelse med løn, hjemsendelse uden løn, afspritning, symptomfri i 48 timer – listen er lang over nye begreber og begreber der har fået ny betydning. Begreber som “social afstand”, der pludselig kan opfattes som noget positivt!

Jeg funderer på, om du – hvis du oprigtigt mærker efter – kommer til at sidde med fornemmelsen af, at der også er meget mærkeligt i den hverdag og det samfund vi kendte før nedlukningen. Hvad vil du tage med dig ind i genåbningen, af vort samfund? Hvad er vigtigt for dig at vægte og prioritere, når der igen bliver nye muligheder?

Er det en mærkelig tid?
Eller er det måske i stedet din anledning til lige at mærke efter, hvad der virkelig er vigtig for dig?

Mærk lige betydningen af dine venner, familie og andre i relation til dig

Hvem er det, som på en særlig måde betyder noget for dig? Hvem ved du, at du kan regne med – også når tiden er “mærkelig” og I ikke har mulighed for at mødes som I plejer?

Måske endda endnu vigtigere – hvem er det, der har brug for at kunne mærke, at de kan regne med dig?

Nogle af os har i tiden der ligger bag os mistet mennesker, som stod os nær. Én ting som er sikker ved fremtiden er at vi alle kommer til at miste. I de situationer er det naturlige vi mærker en sorg og savnet af de som var os kære.

Midt i sorgen og savnet står vi ofte kun med minderne tilbage. For mig er disse minder usandsynlig vigtige og kan midt i sorgen bringe glæde og trøst.

Mærk efter, hvordan du bedst muligt skaber minder nu, med de mennesker som betyder noget for dig. Minder som kan være med til at bære igennem, hvis du en dag mister.

Mærk lige betydningen af den hverdag, du normalt har, når vort land ikke er lukket

Hvad er det du savner mest, ved den hverdag du husker og kender fra før landet blev lukket ned?

Er det den kendte struktur på dagen, de daglige rutiner og vaner, som gennem år har betydet noget for dig?

Savner du den hektiske hverdag hundredevis af opgaver du skal nå på dit job, børnene der skal køres til sport, foreningsaktivitet, dine egne aftaler i det frivilige du har valgt at engagere dig i?

Hvad er i virkeligheden mest mærkeligt?
– at stresse rundt, så du ikke giver dig selv lov til at mærke efter
– at have og tid til at mærke efter og glæde sig over selv små ting?

…og hvad mon der i virkeligheden er sundest?

Mærk lige efter, hvad du er taknemlig for – uanset om samfundet er åbent eller lukket

Mit håb er, at du vil bruge tiden til at mærke efter, hvad du er taknemlig for. Dit liv bliver markant anderledes af at fokusere på det du naturligt kan glædes over og være taknemlig for end ved at ligge dit fokus på det som føles mistet, usikkert og fremmed.

Jeg er taknemlig for min familie – min hustru og mine fire børn. Taknemlig for dem hver især – de er noget særligt for mig og samlet set er de min familie. Hver for sig – tilsammen!

Jeg er taknemlig for trosfriheden i vort land. Hvor har det været skønt de sidste uger, at kunne samles med tusinder af andre danskere til gudstjeneste søndag formiddag, til trods for at kirkerne (som meget andet) har været lukket ned.

Jeg er taknemlig for det fantastiske land vi bor i. Skøn natur og herligt vejr (når blot man husker påklædning derefter).

Jeg er taknemlig for min have. Der kan tankerne få lov at slippe og erstattes af en barnlig glæde over den første kartoffelplante, der titter op af den brune muld i køkkenhaven. Ukrudtet spirer mindst lige så godt – det er imponerende!

Jeg er taknemlig for, at en præst for mange år siden fik mig til at se fordelen ved at være for, det jeg ønsker mig. Ofte kommer vi længere ved at lade det gode fylde frem for at fokusere på, græmmes over og give fokus til det vi ikke ønsker.

Betyder det, at jeg synes alt er godt når ikke jeg siger en masse imod? Nej det gør det ikke! Men jeg tror faktisk, at hvis vi alle mærker efter, hvad der faktisk har værdi for os, så kommer vi ud på den anden side af denne Corona-krise med muligheden for at skabe et endnu bedre samfund end det vi kendte tidligere.

Hvis ansvar er det? Er det polikernes? Er det bankernes? Er det de store multinationale virksomheders? Er det EU’s?

Nej heldigvis – ansvaret er dit og mit

Mærk lige, mærkelige 2020

Uddannelse uden dannelse!

Uden anelse?

I februar 2015 skrev jeg et lille digt, fordi jeg ser nogle tendenser i vores samfund, som jeg synes vi bør forholde os til. Det er som om kontrasterne bliver meget skarpe og tonen meget skinger i den debat, vi er vidne til i diverse medier! Jeg havde for eksempel aldrig forestillet mig, at jeg i en politisk debat skulle synes, at Kristian Thulesen Dahls holdninger på flygtninge/indvandrer området trods alt var de mest sympatiske!

Findes der en mulighed for at tro på, at der godt kan være balance mellem etniske danskere, flygtninge og indvandrere? Det er næsten som om, at det forventes, at enten skal grænserne være totalt lukkede, hvis ikke værdien af vores samfund baseret på kristne værdier skal udhules og vores velfærdsstat pludselig overtages af fundamentale muslimer.

Findes der nogen mulighed for at være for et rent og bæredygtigt miljø? Det er næsten som om, at det forventes, at man enten er miljøforkæmper til det ekstreme – og hvis ikke… ja så betragtes man som et miljøsvin!

I føromtalte digt går en enkelt sætning igen – en sætning, som blev overskrift for dette indlæg.

Uddannelse uden dannelse – uden anelse?
http://brianelgaard.dk/fantasi-fanatisme/

Det, der rørte sig i mig – dengang som nu – er en følelse af, at vi risikerer at stå med et samfund med de bedst uddannede generationer nogensinde i vores lands historie, men samtidigt generationer, som ikke formår at være rodfæstede i de danske værdier og repræsentere det, som har været vores lands succes i mange årtier. Man kan godt være veluddannet, men samtidigt stå uden anelse om, hvordan man begår sig i samfundet, forhandler, finder løsninger i store spørgsmål, der fordrer medmenneskelighed og evnen til at sætte sig ud over selviske betragtninger.

Er der håb endnu?

Som skoleleder på en folkeskole, må jeg erkende, at jeg selv har stået for noget af det, jeg ser som en faldgrube. Den ramme vi har haft at arbejde under i folkeskolen har fokuseret utrolig snævert på, at vi helst ned til mindste detalje skulle kunne kontrollere elevernes læring. For nylig hørte jeg et oplæg af Lene Tanggaard, hvor hun for alvor fangede min opmærsomhed på dette mikrosyn frem for et makrosyn på læring.

Det svarer jo til, at du sår gulerødder i din have og hver dag graver dem op for at se om de er vokset!
Lene Tanggaard: Oplæg på fællesdag for Skoleledere og Tillidsrepræsentanter i Ringkøbing-Skjern kommune 2019

Dette billede med gulerødderne var noget jeg som haveejer kunne relatere til. Jeg kan være ufattelig utålmodig og kan gå ud og kigge til mine højbede flere gange i døgnet. Hvornår spirer det? Hov – er det ikke vokset lidt siden i går? Mon der sker noget ved, at jeg fjerner jorden rundt om og ser om der er begyndt at dannes rødder osv. I mit højbed står en enkelt eller to gulerødder, som har overvintret. Bevares! de opfylder helt sikker EU-standarden for gulerødder. Toppen er ikke så pæn – men den er der, farven er ikke orange – men nærmere rød, den har stået klemt mellem de andre gulerødder i opvæksten og er ikke så stor – men det er den der står tilbage. Det er en gulerod, som ved hvordan den skal klare sig og overvintre – den har haft de rette betingelser!

I bund og grund blev guleroden sået i vel kultiveret jord, fik vand og gødning så den voksede sig og klarede sig (ja, ja – indrømmet den fik også kunstgødning – ikke kun hestegødning)!

Er det i bund og grund lige så simpelt at holde skole og sikre os, at vores børn får dannelse, så de er i stand til at træffe rigtige beslutninger, når de står overfor svære etiske valg? Det vil de komme til! Bare se på de valg vores generationer står over for ift. eksempelvis migration, miljø, artsdiversitet eller indkøb af krigsmateriel.

For mig at se, er der håb forude – håb for Danmark og dens folkeskole. Gennem de seneste måneder har vi set tegn på, at det kan lykkes at vriste sig fri af den rigiditet, som har bundet vores folkeskole både før og efter folkeskolereformen.

Efter at forligskredsen bag Folkeskoleloven 19. maj 2017 indgik aftale om at gøre Færdigheds- og Vidensmålene vejledende frem for bindene, blev der nedsat en rådgivningsgruppe som skulle rådgive om, hvilken indflydelse denne opløsning burde have på skolen. Ud af det kom publikationen “Formål og frihed – Fem pejlemærker for Fælles Mål i folkeskolen“. I denne publikation er der nogle meget vigtige signaler om vigtigheden af dannelse og ikke blot uddannelse – en større binding til formålsparagraffen frem for kompetencemålene, signaler om større frihed – en frihed under ansvar og afhængig af de professionelles dømmekraft.

Med de fem pejlemærker og den seneste politiske aftale sendes der vigtige signaler om en frihed, der igen synes at være på vej til folkeskolen. En frihed, der i mit perspektiv giver større mulighed for at holde skole, at skabe rum for vores børn til at vokse og dannes i, så de står godt rustet til at deltage, tage medansvar og kunne begå sig såvel i forhold til rettigheder som pligter når de engang overtager roret på vores Danmark.

Der er stadig lang vej igen, og der venter et stort arbejde i Folketinget, Byrådene, de politiske udvalg, forvaltningerne og ude på de enkelte aftaleenheder. Men vejen er spændende, fordi der synes at være et mål forenden af vejen – måske er vejen et mål i sig selv?

Dobbelttydig – nej egentlig ikke!

Nogle vil måske synes det virker dobbelttydigt at være ansat i en folkeskole under rammer, jeg længe har kunnet ønske var anderledes? Jeg kan sagtens forstå de, der vil argumentere for det – men mit perspektiv er et helt andet!

For mig handler det om til enhver tid at søge at skabe mening inden for de rammer vi er underlagt politisk. Hvordan sikrer vi os, at resultatet bliver så godt som muligt inden for den ramme vi arbejder under? Det må være det centrale spørgsmål.

Den sidste optimist er ikke født endnu

Jeg tror, at vi endnu kan nå at reagere og rette kursen ind. Med ønsket om at folkeskolen i fremtidens Danmark må være med til at sikre at fremtidens generationer er uddannede såvel som dannede. Uddannelse og dannelse sammen hånd i hånd! Det løser ikke alt og det fjerner ikke ekstremisme i hverken den ene eller anden retning – men det lærer os at håndtere det, når vi møder det!

Ring til en ven – ja det er dig jeg mener!

“…at du skal blive bevidst om, hvor stor betydning du kan have, hvis du husker at ringe til en ven. En af dine kære, en af dine nære, måske en “fjern” – men dog bekendt…”

Udtrykket ring til en ven er nok mest kendt fra TV2-progammet “Hvem vil være millionær”. Programmet er underholdende og støtter ind imellem gode formål. Det har jeg stor respekt for – så dette er ikke en kritik af programmet!

Når jeg skriver, er det med et ønske om, at du skal blive bevidst om, hvor stor betydning du kan have, hvis du husker at ringe til en ven. En af dine kære, en af dine nære, måske en “fjern” – men dog bekendt.

Mange oplever efteråret og især december – vores mørkeste måned – som en tid, hvor ensomheden for alvor trykker. Enkelte vælger at prøve at afslutte deres liv. For nogen bliver det enden på livet, andre kommer igennem og får hjælp og nogen får rent fysisk ødelagt et i forvejen svært liv.

Så her er min opfordring givet videre til, at du yder forebyggende førstehjælp! Husk at et opkald fra dig, et julekort, en sms eller et lille besøg, kan være med til radikalt at ændre livet i positiv retning for et andet menneske.

Husk, at du kan være med til at bring lys ind i den mørkeste og sværeste tid for mennesker omkring dig. Du kan gøre forskellen på, hvordan andre kommer igennem en svær tid og hjælpe dem til at komme igennem til lysere tider.

Selv har jeg i svære tider fundet hjælp hos gode venner og familien og i min kristne tro, som for mig at se er fyldt med håb. Om du er kristen eller ikke, er juletiden en højtid af stor betydning for de fleste mennesker. Tanken om at Gud vil hjælpe mennesker videre igennem en svær tid er for mig at se et af de smukkeste budskaber knyttet til julen. Et af de steder jeg synes det er udtryk allerstærkest er i Esajas Bog 43:18-19

“…Herren siger: „Glem bare fortiden og lad være med kun at tænke på, hvad der skete dengang. For nu vil jeg gøre noget helt nyt! Det spirer frem allerede. Ser I det ikke? Nu baner jeg en vej gennem ørkenen og lader vandstrømme bryde frem i ødemarken…”

Vil du være med til at bringe spiren, livet til den som er trist og ikke ser håbet?

Glædelig december – ja glædelig jul -til dig, din familie og alle dem du kender og holder af. Husk at de også har brug for at vide, at nogen holder af dem!

#ringtilenven #storbetydning #eftermøketkommerlysetigen

LIVET!

Når mennesker fejler…

Gennem længere tid, har jeg undret mig meget over det sygelige fokus i medierne på mennesker der fejler. Det er vel netop en ting vi kan være sikre på som mennesker – at fejle?

Det er især politikere, erhvervsledere og andre offentlige personer jeg synes bliver hængt ud, med et massivt fokus på områder, hvor de ikke slår til. Sandheden er jo ofte at disse mennesker på rigtig mange andre områder lykkes og gør et fantastisk arbejde.

Når jeg har besluttet mig for at skrive lidt om emnet, er det ikke fordi jeg synes vi skal se igennem fingre med og lade som om intet er hændt, når mennesker for alvor fejler og rammer ved siden af det, der havde været optimalt i forhold til familie, karriere, medarbejdere og økonomiske konsekvenser for personer, samfund og virksomheder. Jeg synes tværtimod, at offentligt kendte personer har en forpligtelse til at udøve det jeg i et andet indlæg kalder “godt forvalterskab“. Det betyder en forpligtelse til i de valg vi står overfor at veje valget op mod vores værdier, at være i balance med de synspunkter og den etik vi ønsker at repræsentere.

Så for at samle op på hvad der motiverer mig til dette korte indlæg:

Et ønske om at mere eller mindre offentligt kendte personer vil være sig deres ansvar bevidst. At leve i en erkendelse af, at valg der træffes har konsekvenser for rigtig mange mennesker. Det kan betyde at tilsidesætte den første indskydelse eller det der her og nu synes rigtigt. Det kan også betyde, at man må erkende, at et skifte i retning er nødvendigt, at fejlen kræver at andre kommer til.
Et ønske om at mere eller mindre offentligt kendte personer, der ikke lykkes i at være deres ansvar bevidst ikke bliver hængt ud i gabestokken eller lynchet offentligt. Sjældent retter det op på fejlen og sjældent bidrager det til genoprettelse for den, de personer, den virksomhed eller organisation fejlen har haft store konsekvenser for.

I forbindelse med mit arbejde som skoleleder stødte jeg for nylig på et citat af Karen Blixen, hvor hun udtrykker det således:

“Jeg vil svare for hvad jeg siger eller gør; jeg vil svare til det indtryk, jeg gør. Jeg vil være ansvarlig”

Kilde: blixen.dk

Meget bedre og meget mere komprimeret kan det vil ikke siges. Der er et klart etisk budskab om ansvar og godt forvalterskab i det lille citat.

Mit lille “skriv” er ikke rettet mod nogen personer, men mod en tendens. En tendens som jeg frygter vil tage fokus i den offentlige debat fra diverse sagers kerne. Netop i en tid hvor vi som land og samfund må arbejde sammen på kryds og tværs af holdninger, er det vigtig at fokus bevares på sagen; at det er bolden vi går efter og ikke personen, der spiller bolden.

Billede fra vores have... — Som i naturen, har mennesker også brug for en ny start for at komme til punkt hvor resultatet af deres arbejde bærer frugt

Afslutningsvis vil jeg i øvrigt give en opfordring til at undersøge hvad den kristne tro kan byde ind med, når vi som mennesker oplever at have brug for nåde – hvad enten vi er offentligt kendte eller ganske anonyme er vi alle mennesker der fejler.

Velfærdstanker… en fælles forpligtelse til godt forvalterskab!

Hmm… dette er et indlæg der handler om politik – eller rettere noget jeg tror vi DK bliver nødt til at forholde os til politisk. Det er jeg ellers ikke så meget for, for man bliver så let “hældt ud” i kun et af rummene i paletten – er du rød, grøn, lilla, orange eller blå? Det er ikke min intention!

Jeg sidder og gør mig nogle tanker om velfærdssamfundet i forbindelse med, at jeg skriver mit afgangsprojekt.En af de bøger jeg tidligere har læst i forbindelse med uddannelsen er Ove Kai Pedersens “Konkurrencestaten”,( link 1, link 2, link 3) hvor han giver en for mig ny vinkel på velfærdssamfundet. Måske er det fordi jeg ikke har hørt særlig godt efter i historietimerne, måske er det fordi det er blevet præsenteret anderledes for mig, og at det ikke har været på mode at se sådan på det i 70’erne, 80’erne og 90’erne, hvor jeg gik i skole og tog min uddannelse.

Ved du hvad velfærdssamfundets baggrund er? Jeg var i hvert fald ikke bevidst om denne overordnede baggrund OKP giver(Pedersen, 2011 s. 15):

“Oprindelig var veldfærdsstaten således ikke tænkt som et forvokset bureaukrati til at sikre en mere ligelig fordeling af indkomst og formue, men en kulturinstitution til at skabe fremtidens menneske og fremtidens samfund. […]

Baggrunden var mellemkrigstidens og 2. verdenskrigs forbrydelse. Parolen fra den politiske og intellektuelle debat var entydig: aldrig mere økonomiske recessioner som i 1930’erne; aldrig mere så store økonomiske og sociale uligheder, at facisme, nazisme, kommunisme fik vækstbetingelser.”

Jeg tror det er vigtigt at vi i nutidens debat om velfærdssamfundet finder tilbage til motivationen for velfærdssamfundet. I vores samfund tror jeg, at der er i dag viden til at løse ovenstående problemer på en helt ny måde. Men forudsætningen… at give slip på den nuværende velfærdsdebat og fastlåste holdninger. Væk med fokus fra hvem der har begået hvilke fejl hvornår og flyt fokus på det der tæller.

Hvad enten du er kristen som Lars Kolind (Unboss.com) erklærer sig i nedenstående citat, hvad enten du er på den ene eller anden fløj politisk, tror jeg det grundlæggende handler om det han så klart formuler:

I am also inspired as a Christian, where we see the world as something God has trusted us to take care of; obviously with the expectation that we leave it in a better condition to the next generation.

Håber du vil tænke over det… jeg er ikke færdig med at tænke over det endnu. Nu tilbage til afgangsprojektet!

Start by doing what’s necessary…

Start by doing what’s necessary, then what’s possible, and suddenly you are doing the impossible.

Begynd med at gøre det, der er nødvendigt, så hvad der er muligt, og pludselig gør du det umulige

Dette citat af Frans af Assisi har stor indflydelse på mange af de valg jeg træffer. Det er gennem de seneste år blevet blandt favoritcitaterne. Enhver der begynder med at gøre det der er muligt for ham/hende vil opleve en gradvis udvikling, og vil over tid nå frem til at gøre ting, som ikke tidligere var muligt for vedkommende.

At noget – når du begynder – synes helt umuligt skal ikke afholde dig fra at gå i gang med det som allerede er muligt. Det er her skridtene til og muligheden for udvikling ligger.

Ofte kan vi have en tendens til at lade os bremse af det, som synes umuligt at nå – det er ikke umuligt! Jeg tror også at det i høj grad handler om, at vi tør bruge vore udfordringer konstruktivt. Det er ikke sikkert din løsning på udfordringerne bliver den samme som den flertallet ville være nået frem til. Kan det tænkes, at en anderledes løsning, end den flertallet når frem til måske netop er en bedre løsning?