Uddannelse uden dannelse!

Uden anelse?

I februar 2015 skrev jeg et lille digt, fordi jeg ser nogle tendenser i vores samfund, som jeg synes vi bør forholde os til. Det er som om kontrasterne bliver meget skarpe og tonen meget skinger i den debat, vi er vidne til i diverse medier! Jeg havde for eksempel aldrig forestillet mig, at jeg i en politisk debat skulle synes, at Kristian Thulesen Dahls holdninger på flygtninge/indvandrer området trods alt var de mest sympatiske!

Findes der en mulighed for at tro på, at der godt kan være balance mellem etniske danskere, flygtninge og indvandrere? Det er næsten som om, at det forventes, at enten skal grænserne være totalt lukkede, hvis ikke værdien af vores samfund baseret på kristne værdier skal udhules og vores velfærdsstat pludselig overtages af fundamentale muslimer.

Findes der nogen mulighed for at være for et rent og bæredygtigt miljø? Det er næsten som om, at det forventes, at man enten er miljøforkæmper til det ekstreme – og hvis ikke… ja så betragtes man som et miljøsvin!

I føromtalte digt går en enkelt sætning igen – en sætning, som blev overskrift for dette indlæg.

Uddannelse uden dannelse – uden anelse?

http://brianelgaard.dk/fantasi-fanatisme/

Det, der rørte sig i mig – dengang som nu – er en følelse af, at vi risikerer at stå med et samfund med de bedst uddannede generationer nogensinde i vores lands historie, men samtidigt generationer, som ikke formår at være rodfæstede i de danske værdier og repræsentere det, som har været vores lands succes i mange årtier. Man kan godt være veluddannet, men samtidigt stå uden anelse om, hvordan man begår sig i samfundet, forhandler, finder løsninger i store spørgsmål, der fordrer medmenneskelighed og evnen til at sætte sig ud over selviske betragtninger.

Er der håb endnu?

Som skoleleder på en folkeskole, må jeg erkende, at jeg selv har stået for noget af det, jeg ser som en faldgrube. Den ramme vi har haft at arbejde under i folkeskolen har fokuseret utrolig snævert på, at vi helst ned til mindste detalje skulle kunne kontrollere elevernes læring. For nylig hørte jeg et oplæg af Lene Tanggaard, hvor hun for alvor fangede min opmærsomhed på dette mikrosyn frem for et makrosyn på læring.

Det svarer jo til, at du sår gulerødder i din have og hver dag graver dem op for at se om de er vokset!

Lene Tanggaard: Oplæg på fællesdag for Skoleledere og Tillidsrepræsentanter i Ringkøbing-Skjern kommune 2019

Dette billede med gulerødderne var noget jeg som haveejer kunne relatere til. Jeg kan være ufattelig utålmodig og kan gå ud og kigge til mine højbede flere gange i døgnet. Hvornår spirer det? Hov – er det ikke vokset lidt siden i går? Mon der sker noget ved, at jeg fjerner jorden rundt om og ser om der er begyndt at dannes rødder osv. I mit højbed står en enkelt eller to gulerødder, som har overvintret. Bevares! de opfylder helt sikker EU-standarden for gulerødder. Toppen er ikke så pæn – men den er der, farven er ikke orange – men nærmere rød, den har stået klemt mellem de andre gulerødder i opvæksten og er ikke så stor – men det er den der står tilbage. Det er en gulerod, som ved hvordan den skal klare sig og overvintre – den har haft de rette betingelser!

I bund og grund blev guleroden sået i vel kultiveret jord, fik vand og gødning så den voksede sig og klarede sig (ja, ja – indrømmet den fik også kunstgødning – ikke kun hestegødning)!

2019-04-19 – Foto: Brian Elgaard

Er det i bund og grund lige så simpelt at holde skole og sikre os, at vores børn får dannelse, så de er i stand til at træffe rigtige beslutninger, når de står overfor svære etiske valg? Det vil de komme til! Bare se på de valg vores generationer står over for ift. eksempelvis migration, miljø, artsdiversitet eller indkøb af krigsmateriel.

For mig at se, er der håb forude – håb for Danmark og dens folkeskole. Gennem de seneste måneder har vi set tegn på, at det kan lykkes at vriste sig fri af den rigiditet, som har bundet vores folkeskole både før og efter folkeskolereformen.

Efter at forligskredsen bag Folkeskoleloven 19. maj 2017 indgik aftale om at gøre Færdigheds- og Vidensmålene vejledende frem for bindene, blev der nedsat en rådgivningsgruppe som skulle rådgive om, hvilken indflydelse denne opløsning burde have på skolen. Ud af det kom publikationen “Formål og frihed – Fem pejlemærker for Fælles Mål i folkeskolen“. I denne publikation er der nogle meget vigtige signaler om vigtigheden af dannelse og ikke blot uddannelse – en større binding til formålsparagraffen frem for kompetencemålene, signaler om større frihed – en frihed under ansvar og afhængig af de professionelles dømmekraft.

Med de fem pejlemærker og den seneste politiske aftale sendes der vigtige signaler om en frihed, der igen synes at være på vej til folkeskolen. En frihed, der i mit perspektiv giver større mulighed for at holde skole, at skabe rum for vores børn til at vokse og dannes i, så de står godt rustet til at deltage, tage medansvar og kunne begå sig såvel i forhold til rettigheder som pligter når de engang overtager roret på vores Danmark.

Der er stadig lang vej igen, og der venter et stort arbejde i Folketinget, Byrådene, de politiske udvalg, forvaltningerne og ude på de enkelte aftaleenheder. Men vejen er spændende, fordi der synes at være et mål forenden af vejen – måske er vejen et mål i sig selv?

Dobbelttydig – nej egentlig ikke!

Nogle vil måske synes det virker dobbelttydigt at være ansat i en folkeskole under rammer, jeg længe har kunnet ønske var anderledes? Jeg kan sagtens forstå de, der vil argumentere for det – men mit perspektiv er et helt andet!

For mig handler det om til enhver tid at søge at skabe mening inden for de rammer vi er underlagt politisk. Hvordan sikrer vi os, at resultatet bliver så godt som muligt inden for den ramme vi arbejder under? Det må være det centrale spørgsmål.

Den sidste optimist er ikke født endnu

Jeg tror, at vi endnu kan nå at reagere og rette kursen ind. Med ønsket om at folkeskolen i fremtidens Danmark må være med til at sikre at fremtidens generationer er uddannede såvel som dannede. Uddannelse og dannelse sammen hånd i hånd! Det løser ikke alt og det fjerner ikke ekstremisme i hverken den ene eller anden retning – men det lærer os at håndtere det, når vi møder det!


¿fantasi – fanatisme?

¿fantasi – fanatisme?

dannelse – uddannelse

¿uddannelse uden dannelse – uden anelse?

værdigrundlag – værdipluralisme

selvfølgeligheder – ligegyldigheder

¿fantasi – fanatisme?

noget ER vigtigt rigtigt pligtigt

andet er IKKE vigtigt rigtigt pligtigt

¿uddannelse uden dannelse – uden anelse?

 

En GRØN kommune

Læserbrev bragt i Dagbladet Ringkøbing-Skjern – 6. juni 2013

I nyhederne har vi den seneste tid kunnet læse om endnu flere vindmøller i vores fantastiske natur. Jeg er ikke imod vindmøller. Jeg synes bestemt, at det er godt, at vi kan producere GRØN energi.

Vi har brug for møllerne. Vi har brug for den energi de producerer. Vi har bestemt brug for de arbejdspladser produktionen og udviklingen af vindmøller giver til vores kommune. Ringkøbing-Skjern Kommune har en ambitiøs og beundringsværdig plan om at blive selvforsynende med energi inden 2020. Som I alle øvrige processer mener jeg, vi bør evaluere, undersøge for ny viden og justere den vision, vi lader være styrende for energiforsyningen i vores kommune.

Historien om vindmøllerne har efter min mening andre sider end alt det positive, som kan være svært at være uenig i. Er der (burde der være) en grænse for hvor store vindmøller vi stiller op i vores skønne natur? Samtidigt med vi ønsker at sikre os, at vi er selvforsynende, ønsker vi jo også at markedsføre os på den skønne natur vi har. Vi ønsker at tiltrække turister og tilflyttere til vores kommune så de lige som os kan få lov at opleve friheden, naturen og nyde at der er højt til loftet. De vindmøller, der i de sidste år er blevet og i fremtiden vil blive stillet op, er blevet større og større. Det er ikke kun møllernes produktionskapacitet der er vokset – rent fysisk har møllerne nået en størrelse og højde som ikke ligefrem pynter i vort landskab. I energi2020 er der en klar prioritering om landmøller frem for havmøller. Dette begrundes med et tungtvejende argument – nemlig at havmøllerne er forholdsvis dyre at etablere. Det er selvfølgelig en væsentlig faktor i beslutningerne om hvilken retning vi skal gå, men det er vigtigt for mig, at vi ikke glemmer andre vigtige og efter min mening lige så tungtvejende argumenter.

En satsning på etablering af en havmøllepark med udskibning fra – eventuel produktion i –Hvide Sande kunne også være med til at bringe arbejdspladser til vores kommune. Vores helt unikke og særprægede vestjyske natur vil blive bevaret uden de store møller som oprindeligt ikke var tiltænkt en placering på land. Vi har i dag også en viden tilgængelig omkring havmølleparkernes påvirkning af miljøet, som vi ikke havde for blot få år siden. Alt tyder på at påvirkningerne overordnet set er neutrale for miljøet i og på havet – i nogle tilfælde endda en positiv påvirkning af livet på havbunden.

Det er også klart, at der er en del investeringsinteresser at tage hensyn til ved etableringen af flere vindmøller i vores kommune. Det er godt og sundt for økonomien og væksten, når det er muligt at lave investeringer med en vis sikkerhed for et rimeligt afkast. Indimellem når jeg læser omtalen af nye mølleprojekter i Dagbladet, kan det dog synes som om økonomien og chancen for personlig gevinst er blevet styrende frem for visionen om, at vi som kommune skal blive selvforsynende. Det nytter ikke noget at tænke på, hvad der kan være givtigt på den korte bane – vi er nødt til at tænke langsigtet.

Lad os nu få revideret energi2020-planen i Ringkøbing-Skjern Kommune. En så vigtig beslutning som placeringen af et stort antal møller kræver, at vi bruger den viden, som er tilgængelig.

Vi har ikke brug for en løsning der skaber hurtig profit – vi har brug for en langsigtet og bæredygtig løsning. Lad os lytte til de mange mennesker, der har erfaret – eller er betænkelige ved at erfare, hvad det vil sige at være nabo til en (eller flere) af de store møller.

Brian Elgaard, Parkvej 16, 6971 Spjald

Medlem af Det Konservative Folkeparti – Ringkøbing Fjord