Noget kan man stå for.
Andet kan man ikke stå for.
Hvad står du for?
Hvad kan du ikke stå for?
…hvad VIL du ikke stå for?
Find ud af, hvad du står for!
– og stå så for det du står for…
Brian Elgaard – 5. december 2018

blog, citater, tanker, politik og updates
Noget kan man stå for.
Andet kan man ikke stå for.
Hvad står du for?
Hvad kan du ikke stå for?
…hvad VIL du ikke stå for?
Find ud af, hvad du står for!
– og stå så for det du står for…
Brian Elgaard – 5. december 2018
“Demokrati er en charmerende regeringsform, fuld af afveksling og forvirring, som fordeler en slags lighed til både de lige og de ulige.”
// Platon, græsk filosof
21. november 2017 blev der i Ringkøbing-Skjern afholdt kommunal-, og regionsrådsvalg. Det er ikke noget ekstraordinært – det var det samme over hele landet. Men resultatet af valget, og den efterfølgende konstituering blandt de valgte! For mit vedkommende har den forløbne uge givet anledning til ekstraordinær refleksion over den måde magten fordeles på i vores land efter et valg.
Efter ugens refleksioner træder tydeligere og tydeligere frem, at konstitueringen i Ringkøbing-Skjern Kommune slet ikke drejer sig om holdninger, personlige eller partipolitiske mærkesager, men ganske enkelt handler om, behovet for at komme til at sidde på magten.
I nogle kommuner lå resultatet klar så snart stemmerne var talt op. Andre steder har vi set, hvordan man i løbet af de kommende dage nåede frem til enighed. I skrivende stund er der stadig enkelte kommuner, hvor man fortsat forhandler – der er meget på spil, og man har valgt ikke at tage den første, den bedste løsning.
For mig har det været vigtigt at bruge nogle dage på at analysere og reflektere, inden jeg meldte ud, hvad jeg mener om hele processen efter valget. Et princip jeg ynder at bruge – at mine handlinger så vidt muligt skal være velovervejede. Det princip kunne mange lære noget af!
Til gengæld kan jeg lære noget af de, som er mere handlingsorienterede – og ja, det er faktisk ret lærerigt og giver nogle gode resultater. Evnen til en grundig analyse at situationen og kompetencen til at handle efterfølgende. Hvis man ikke selv mestrer begge evner, må man sørge for at opbygge et netværk omkring sig, af mennesker der kan hjælpe, når man står over for vigtige beslutninger – det gælder personligt, professionelt og politisk!
Der har været mange temaer i spil op til valget – et af de temaer, som efter min mening har fyldt uforholdsvis meget er Kristian Andersens udmelding om, at han ikke som borgmester ville vie homoseksuelle. For mig at se har der været langt væsentligere temaer på spil i valgkampen, som er meget vigtigere at vi forholder os til. Oftest er den holdning Kristian Andersen repræsenterer en holdning vi møder hos præster, som har svært ved at forbinde homoseksuelles ret til vielse i en kirke med den måde de anskuer deres kristne livsgrundlag. Vi er ikke vant til at møde borgmesterkandidater, der melder tilsvarende holdninger ud i forhold til borgerlige vielser. Men lige som den homoseksuelle har klart definerede rettigheder, så har Kristian Andersen også en klart defineret ret til at mene, hvad han vil!
Jeg har gode venner og bekendte gennem mange år, som er homoseksuelle. Det er ikke det samme, som at jeg forstår deres liv – jeg er heller ikke af det indtryk, at de forstår, hvad der ligger til grund for mine holdninger. Jeg tror hverken, at de eller jeg kommer til at ændre holdning.
Er det et problem, hvis en borgmester ikke vil vie homoseksuelle? Nej – det synes jeg ikke det er. Især ikke i en kommune, hvor der i forvejen er lige så stor tradition for, at det er nogle af de øvrige byrådsmedlemmer forestår vielserne på rådhuset… nå ja – et af rådhusene! Det er faktisk et problem, at andre ikke træder til og ser det helt åbenlyse, at der findes masser af løsninger, som både respekterer den homoseksuelles og Kristian Andersens ret.
Det er faktisk et problem, at andre ikke træder til og ser det helt åbenlyse, at der findes masser af løsninger, som både respekterer den homoseksuelles og Kristian Andersens ret.
Alle har ret til at have sin mening – så længe den er inden for loven, har vi andre ret til at være uenige, men ligeså væsentligt en forpligtelse til at respektere holdningen og mennesket bag holdningen. I min optik, er anfægtelsen af Kristian Andersens ret til at mene og stå inde for det han gør et væsentlig større problem, end den holdning han har!
Hvorfor er der så ikke nogen der er trådt til med forslag til gode løsninger? Efter ugens refleksioner træder tydeligere og tydeligere frem, at konstitueringen i Ringkøbing-Skjern Kommune slet ikke drejer sig om holdninger, personlige eller partipolitiske mærkesager, men ganske enkelt handler om, behovet for at komme til at sidde på magten. Det lægger der nogle prioriteringer bag, som jeg ikke forstår, men det er demokratiets vilkår, og de vilkår er jeg nødt til at respektere.
Hvad gør vi så ved det nu? Uanset hvilken rolle vi spiller – om vi er borgere, ansatte eller politikere, kan det jo ikke nytte noget, at vi bliver hængende og vil fortabe os i at processen ikke var køn – og det var den ikke! For, at jeg personligt kan komme videre har jeg betraget valget fra flere perspektiver. Det er noget af det gode ved at være menneske – og vejen ud af mange svære situationer. Vi kan vælge at bruge vores evne til at anskue valget, processen, konstitueringen ud fra forskellige perspektiver.
Ud over de kandidater og partier, som ikke kom ind og repræsenterer de holdninger mindretal har, er der er tabt væsentlige og alvorlige sager som mandater, respekt, troværdighed og magt! Hjælper det os videre at lægge vores fokus her? Nej det tror jeg ikke.
For mig at se, er der to parter i valget som begge står som vindere.
Liste V og Liste A har tydeligvis vundet magten – tillykke med det. Det respekterer jeg, og jeg kan godt se, at konstitueringsaftalen sikrer Liste A væsentlig indflydelse. Selv om jeg personligt ikke har stemt på nogle af de partier, som blev valgt ind, havde jeg haft en forhåbning om et reelt systemskifte. Jeg håber at begge partier vil leve op til valgløfterne og kæmpe for de temaer, som trods alt også fik lov at fylde i valgkampen. Jeg kender flere af de valgte og ved, hvad de står for, så det er jeg faktisk ikke i tvivl om- jeg ser frem til samarbejdet med dem i de kommende fire år, som ansat i Naturens Rige. Jeg ser frem til at være med til at udmønte de politiske beslutninger i praksis – især glæder jeg mig over Trine Ørskovs klare udmelding om at dannelsesperspektivet igen skal have en fremtrædende plads i folkeskolen – samtidigt med, at vi sikrer et højt fagligt udbytte for børnene i vores kommune. Mange – flertallet – gav udtryk for deres tillid til jeres evner til at tage teten i Ringkøbing-Skjern og føre os trygt gennem de næste fire år. Jeg tror de færreste af de, der gav jer deres stemme, havde forestillet sig, at I skulle arbejde sammen opgaven – men respekt for og accept af det valg i tog for at få indflydelse og komme til magten. Ikke respekt for processen!
Liste F og Liste K tabte magten, men har vundet stærkt på helt andre og nok så væsentlige parametre. For mig at se har I vundet på troværdighed og respekt for at stå fast på jeres holdninger. I har også vundet på evnen til at vise, at I kan samarbejde på trods af forskellige holdninger. I har blik for det, I mener er vigtigt for borgerne i vores kommune fremfor at fortabe jer i mudderkastning og diskussioner om mindre væsentlige uenigheder, som kan løses gennem et fortrinligt samarbejde. Mange – ikke flertallet – men mange af borgerne i kommunen har haft tillid til jer og udtrykt den gennem deres stemme. Den tillid lader ikke til at være brudt og vil for mig at se styrke jer i endnu højere grad gennem de kommende fire år.
Liste J og Liste O er heldigvis også repræsenteret. Det er vigtigt med et bredt fundament i vores byråd, som kan sikre det brede samarbejde og at så mange stemmer som muligt er repræsenteret i de beslutninger som træffes. I kan komme til at få en afgørende rolle, i situationer, hvor den nye konstellation møder sine udfordringer i kraft af de store holdningsmæssige forskelle, der er. Forskellene er der og jeg tror, at de kommer til at træde frem når enigheden om at ville have magten, træder i baggrunden i takt med at hverdagen melder sig.
Det er ikke mit indtryk, at der er flere overraskelser på vej i form af koalitioner på tværs af partierne, men det er aldrig til at vide – det er sket før og er en reel mulighed. Aftalen er – på trods af underskrifterne – først bindende efter det konstituerende byrådsmøde d. 14. december 2017. Jeg har fuld tillid til, at samtlige 29 valgte til byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune finder (sam)arbejdstøjet frem, når magten først er endeligt fordelt – indtil da vil det nok knage og brage. Det er fuldt forståeligt, for det har ikke været en køn og tillidsskabende proces.
Jeg vil ønske byrådet fire gode år, som giver muligheden for at nå væsentlige resultater for vores børn, unge, ældre, erhverv og udvikling. Nogle af jer skal kæmpe for at genvinde tilliden – det er kun rimeligt at det bliver en kamp, sådan som I valgte indgå aftalen. Andre af jer kan koncentrere sig om at kæmpe for vigtige mærkesager, for I har bevaret tilliden fra vælgerne. Uanset – så er evnen og viljen til at samarbejde det væsentligste fundament, for at I bringer os borgere og ansatte – ja hele kommunen trygt igennem de næste fire år.
Mange er skuffede, nogle er godt tilfredse, mens andre desværre er ligeglade. Hvordan ville resultatet have set ud, hvis de sidste godt 25% af indbyggerne i vores kommune havde afgivet deres stemme?
givet dig tid til at leve
tid til at savne
– at være
givet dig tid til at se
tid til at stirre
– at vejre
givet dig tid til at vurdere
tid til at agte
– at vægte
givet dig tid til at sanse
tid til at lytte
– at vokse
givet dig tid til at elske
tid til at kære dig
– at varme
at være, at vejre, at vægte, at vokse, at varme
hvornår?
har du?
Brian Elgaard
24. februar 2015
Er der overensstemmelse med det billede, du har af dig selv i dine tanker og det billede andre mennesker har af dig?
Jeg tror det er sjældent (læs: aldrig), at der er nøjagtig overensstemmelse, men måske kunne det være en god guideline for dit og mit liv, at vi søger det. For mig at se vil det vidne om stor integritet og stor autensitet hos det menneske, som oprigtigt tør søge det.
For nylig læste jeg Lene Espersens afskedstale til Villy Søvndal – to mennesker som politisk og holdningsmæssigt er meget langt fra hinanden, har hos hinanden formået at se mennesket bag alle holdningerne. Har de på samme måde respekt for sig selv, som de har respekt for hinanden – er de tilfredse med det de er?
For nylig havde jeg en samtale med to forældre til elever jeg tidligere har undervist. Jeg husker tydeligt, hvor gode relationer jeg havde til eleverne i klassen, den gode humor, deres og min fælles glæde ved at se, hvordan de udviklede deres faglige kunnen.
Jeg husker lige så tydeligt den konstant dårlige samvittighed over, at jeg ikke til mindste detalje fik rettet alle kopisider, ekstramaterialer mm. Faktisk må jeg erkende, at det er de tanker, der let er kommet til at fylde, når jeg har tænkt tilbage på de tre år jeg havde klassen i indskolingen. Derfor var det en utrolig stor glæde og anerkendelse for mig, at opleve de to forældre komme og fortælle, hvordan børnene(nu unge mennesker) stadig snakkede med hinanden om ”da de havde Brian”.
Fordi jeg har været så utrolig selvkritisk, kunne jeg ikke dy mig for at stille spørgsmålet: ”Jamen – synes de også, at de lærte noget?” Men det var netop det, der var pointen. De synes de havde lært noget – og haft det godt. Jeg havde nået mit mål som lærer med den klasse!
Hvordan i alverden kan det så være, at jeg har brugt så meget tid og tanker på bekymring om alt det, jeg ikke nåede? Var det i virkeligheden det, at jeg i min undervisning arbejdede fremad mod målet sammen med eleverne frem for et massivt bagudrettet fokus på fejl og mangler, der skabte grobund for god læring? Hvor lang tid kunne jeg have gået rundt med frustration over alle de ting, der ikke lykkedes, hvis ikke jeg havde haft den samtale med forældrene til de to elever?
Tør du søge feedback fra andre? Tør du søge feedback fra andre, der måske ikke blot kritiserer, men faktisk bekræfter, at du lykkes?
Ser andre mennesker alt det, jeg ser; ser de alt det, jeg ikke når; eller er de i virkeligheden bedre til at se alt det, der faktisk lykkes end jeg selv er? Er det jeg ideelt set gerne ville nå overhovedet realistisk?
En gang i mellem bliver jeg coachet. Sidste gang drøftede coachen og jeg det billede andre havde af mig. Ser andre mennesker alt det, jeg ser; ser de alt det, jeg ikke når; eller er de i virkeligheden bedre til at se alt det, der faktisk lykkes end jeg selv er? Er det jeg ideelt set gerne ville nå overhovedet realistisk?
Et udsagn står tilbage fra samtalen med cocahen: ”Lev med det!” Jeg har meget mere glæde af at flytte fokus over på alt det der lykkes, fremfor at lade mine egne tanker centrere sig om alt det, der ideelt set også kunne gøres.
Hvis du åbner op og faktisk tager imod feedback fra andre, skal du huske at holde balancen. Hvad modtager du rent FAKTISK af feedback fra andre, og hvad er de forventninger du TROR andre har til dig?
Jeg vil opfordre dig til at finde én eller to gode venner eller kollegaer, som du laver en aftale med om at mødes nogle gange i løbet af det kommende år. Måske kan du give feedback den anden vej? Sæt nogle klare regler for feedbacken – vigtigst af alt er nok at fokusere på, det der lykkes! Langt de fleste af os er godt klar over, hvor vi ikke lykkes. Hvis vi har blot en smule selverkendelse, har vi ikke brug for andre til at fortælle os det!
Til sidst – HUSK DET ER MENNESKELIGT AT FEJLE. Sker der noget ved at du laver fejl, eller kunne have udført dit arbejde på en mere optimal måde? NEJ!
Lær af de ”fejl” du nødvendigvis laver, når du tilegner dig nye kompetencer og bryder med gamle vaner. Lad være at forsøge at gå tilbage og ”rette fejl”. ”Fejl” kan bruges til at lære af og til at finde vejen hen mod det mål du har sat dig. Vejen til succes og til at lykkes er ikke snorlige!
Husk at jeg her taler om arbejde, kompetencer og vaner. Nogle gange begår vi også ”fejl” i vore relationer til familie, venner og kollegaer. Det er lidt en anden snak – der er et ”UNDSKYLD” og tilgivelse fundamentalt for at komme videre. Når det drejer sig om relationer, som kan være svære at håndtere, er der for mig at se meget hjælp og visdom at finde i den kristne tro. En visdom som lærer os at elske og række ud – ubetinget og på trods!
God vind på din rejse – men glem ikke, at det kan være ganske gavnligt at lære ”at krydse op mod vinden!”
Jeg tænker tit på historien om Jeff Healey. Ikke fordi jeg kender så meget af hans musik ud over hans fortolkning af Harrisons “While my guitar gently weeps” og hans fremragende guitarspil i Roadhouse. Det er hans historie der fascinerer mig – sikke et gå-på-mod! Hans evner kom ikke af sig selv – der lå hårdt arbejde bag.
Den 8. november så jeg på havnen i Mariager en måge, der manglede den ene fod. Tilsyneladende var den i god foderstand og klarede sig fint. Den havde lært at klare sig på trods af sine udfordringer. Stilen når den gik var: “Tre hop på den fod jeg har – støtte én gang på det andet ben – tre hop på den fod jeg har osv.” Hvordan klarer du dig på de områder i livet, hvor du “mangler en fod”?
Som du kan læse på linket til Wikipedia blev Jeff Healey blind som etårig, fordi han mistede begge øjne på grund af en kræftsygdom. Alligevel lykkedes det ham på trods af al modgang at blive en fantastisk guitarist. Ja han måtte tilegne sig sine egen teknik – han kunne ikke se en video eller læse en bog. Han trodsede de odds livet gav ham og blev ved og blev ved… Det er til stor inspiration for mig at se mennesker, der går imod svære odds og lykkes med noget helt exceptionelt.
Fornylig har jeg brugt eksemplet både i et oplæg i forbindelse med en forandringsproces og i forbindelse med en prædiken. Det har været med forskellig fokus og alligevel begge gange brugt med håbet om at rokke lidt ved vores tanker.
I forandringsprocessen var det vigtigt for mig at have eksemplet med for at vise, at vi godt kan lykkes selvom vi oplever at vores betingelser ændrer sig – tingene bliver muligvis nødt til at blive gjort på andre og nye måder.
Da jeg brugte eksemplet i en prædiken var det for at belyse, at vi ofte selv kan komme rigtig langt på enkelte områder i vores liv når vi “tager os sammen”. Men når det drejer sig om livet som helhed er det ikke altid nok at “tage sig sammen”. Troen er for mig vigtig at have at støtte mig op af, når jeg møder livet i alle dets afskygninger.
Jeg håber du vil lade dig inspirere af store mennesker som er kendte for at have klaret store udfordringer. Men lad dig også inspirere af helt almindelige mennesker omkring dig, som du møder i din hverdag. Ofte har de en lige så stor, men måske ikke så kendt historie. Når det gælder store spørgsmål i livet, håber jeg du vil søge og finde fornyet håb og styrke i den kristne tro.
Det er en spændende tid. I dag d. 31. marts ser det ud til, at den annoncerede lockout og konflikt kommer til at berøre os alle fra på tirsdag d. 2. april. Her i påsken har der været tid til eftertanke og rationalisering over egne synspunkter. Jeg tror, at folkeskolen alt inklusive* har chancen for at blive noget nyt og bedre, end vi kender det og føler os trygge ved i dag. Men hvordan når vi frem til det på den bedste måde? Mit mål er ikke at tage stilling til om jeg holder med DLF, KL eller andre der blander sig i debatten. Jeg synes faktisk at debatten vi ser i medierne er kritisabel. Det er som om, det er vigtigere at hakke på hinanden i stedet for sagligt at drøfte sagens kerne. Lad os komme videre end det!
“Aprospros: Du finder muligvis en kommafejl eller to – velkommen til at sende mig en mail med forslag til rettelser – med biologi og billedkunst som linjefag, er jeg vel undskyldt!”
Når jeg vælger at fatte pennen og skrive lidt, er det på baggrund af tanker, som strejfede mig den anden dag, da jeg sad og lavede næste års fagfordeling og gjorde mig nogle tanker om planlægningen for næste år. I øvrigt er det jo en spændende opgave, når ikke vi kender præcis, hvad vi skal planlægge efter. Der er mange ting, vi kan blive frustrerede over, men jeg tror vi er nødt til at se på de positive muligheder, der ligger foran os.
På den skole, hvor jeg er leder, ser jeg engagerede lærere, elever og forældre, der sammen skaber en fantastisk skole, hvor børnene trives og lærer meget. I foråret har lærerne og jeg arbejdet med at tænke nyt i forhold til inklusion, supplerende undervisning, holddeling og timer, hvor klasserne har flere voksne tilknyttet. Lærerne har budt ind med mange gode og alternative forslag i forhold til den praksis, vi har kendt hidtil. Det har været en fornøjelse gennem processen at lave skoleudvikling sammen.
“Der er mange ting, vi kan blive frustrerede over, men jeg tror vi er nødt til at se på de positive muligheder, der ligger foran os.”
Hvad sker der med det bærende og fantastiske engagement, hvis vi ender ud i en konflikt der gennemtvinger forandringerne, hvad enten det bliver via regeringsindgreb, tømning af strejkekassen eller lignende? Jeg håber og tror på, at det gode samarbejde vi har haft hidtil fortsat vil blomstre og udvikle sig. Får vi det grebet det rigtigt an, kan vi komme endnu videre end der, hvor vi er nået til nu. Mens debatten om konflikt eller ej kører i nyhederne og på de sociale medier, må jeg som leder gøre mig nogle tanker om, hvor vi tager fat den dag vi møder på arbejde igen.
Der er især en ting, jeg tror, vi kan og skal benytte chancen til at arbejde med. Det er ikke noget som vil forandre sig fra dag et – det vil komme lige så stille i takt med, at vi vender os til tilstedeværelsestiden for personalet på skolerne. Jeg har siden 1999, da jeg blev færdig med min læreruddannelse på Skive Seminarium, set og selv oplevet, at arbejdet som lærer fylder mentalt rigtig meget af ens tid. Snakken om, at det at være lærer er et kald, er måske ikke helt ved siden af. Det er der bestemt ikke noget galt i – det er noget af det, der er det fantastiske ved at være lærer. At få lov at se børnene lære og udvikle sig gennem de år vi har dem til låns i skolen er noget af det, der giver energi – og mentalt frirum… Der er også tider og situationer, som fylder meget, hvor vi bekymrer os for og tænker på vore elever – hvordan får vi hjulpet børnene når noget er svært, hvordan får vi dem lært at knække læsekoden, hvordan hjælper vi dem bedst til at forstå 10-talssystemet, hvordan lærer vi dem at udtrykke i følelser, oplevelser og tanker i ord og billeder? Vi tænker på det – ikke kun fra 8 til 16, men mange af vores vågne timer. Vi står til rådighed for elever og forældre udenfor, hvad der kaldes normal åbningstid. Sådan tror jeg, det altid vil være i en vis udstrækning – det er mennesker vi arbejder med. Mennesker vi har relationer til, kan vi ikke blot nøjes med at tænke på mellem 8 og 16. Dette udelukker ikke, at vi i den tid der kommer kan lære nyt, og finde nye måder at udføre vores arbejde på. Vores vaner og rutiner kan lægges om. Og hvem ved? Vil det, at vi som skolefolk primært får placeret vores arbejdstid inden for et givet tidsrum, i virkeligheden være med til at modvirke følelsen af altid at være bagefter, at der er ting vi burde have bedre styr på, følelsen af at tingene kunne gøres bedre.
Måske kan vi gribe tingene an på en ny måde og være med til at skabe et mentalt frirum og arbejdsforhold, der gør at unge mennesker også langt ind i fremtiden vil have lyst til at uddanne sig til og virke som lærere. Måske kan vi vende statistikken og være med til at sikre at ikke så mange lærere må sygemelde sig i perioder** pga. stigende arbejdspres/mismatch mellem rutiner og de opgaver som i dag forventes løst af lærerene fra politisk side. Dette bliver for mig at se en af de vigtigste opgaver for mig som leder i den kommende tid. En spændende tid med mange udfordringer, men så sandelig også en tid med mange muligheder!
Indlægget er ikke dækkende fuldt ud, men et indspark i en debat med rigtig mange interesser og synspunkter. Jeg kan ikke lade være med at se mulighederne i nye tiltag, og jeg håber, at du lige som jeg ønsker at være med til, at vi får det bedste ud af situationen, uanset ståsted og holdning til måden hele processen er foregået på. Husk, at der lige såvel skal mindst to parter til at skabe løsninger, som der skal to parter til for, at der opstår en konflikt. Med håbet om at du sammen med mig vil kigge efter muligheder for sammen at finde løsninger for folkeskolen efter en konflikt.
* mit job som skoleleder, lærernes job, elevernes hverdag, skole-hjemsamarbejdet osv.
** baseret på en fornemmelse – jeg har ikke lige evidens, statistik til at underbygge dette.