¿fantasi – fanatisme?

¿fantasi – fanatisme?

dannelse – uddannelse

¿uddannelse uden dannelse – uden anelse?

værdigrundlag – værdipluralisme

selvfølgeligheder – ligegyldigheder

¿fantasi – fanatisme?

noget ER vigtigt rigtigt pligtigt

andet er IKKE vigtigt rigtigt pligtigt

¿uddannelse uden dannelse – uden anelse?

 

hvornår? har du?

givet dig tid til at leve
tid til at savne
– at være

givet dig tid til at se
tid til at stirre
– at vejre

givet dig tid til at vurdere
tid til at agte
– at vægte

givet dig tid til at sanse
tid til at lytte
– at vokse

givet dig tid til at elske
tid til at kære dig
– at varme

at være, at vejre, at vægte, at vokse, at varme

hvornår?
har du?

Brian Elgaard
24. februar 2015

 

Hvad tror du om dig selv – hvad tror andre om dig?

Er der overensstemmelse med det billede, du har af dig selv i dine tanker og det billede andre mennesker har af dig?

Jeg tror det er sjældent (læs: aldrig), at der er nøjagtig overensstemmelse, men måske kunne det være en god guideline for dit og mit liv, at vi søger det. For mig at se vil det vidne om stor integritet og stor autensitet hos det menneske, som oprigtigt tør søge det.

For nylig læste jeg Lene Espersens afskedstale til Villy Søvndal – to mennesker som politisk og holdningsmæssigt er meget langt fra hinanden, har hos hinanden formået at se mennesket bag alle holdningerne. Har de på samme måde respekt for sig selv, som de har respekt for hinanden – er de tilfredse med det de er?

For nylig havde jeg en samtale med to forældre til elever jeg tidligere har undervist. Jeg husker tydeligt, hvor gode relationer jeg havde til eleverne i klassen, den gode humor, deres og min fælles glæde ved at se, hvordan de udviklede deres faglige kunnen.

Jeg husker lige så tydeligt den konstant dårlige samvittighed over, at jeg ikke til mindste detalje fik rettet alle kopisider, ekstramaterialer mm. Faktisk må jeg erkende, at det er de tanker, der let er kommet til at fylde, når jeg har tænkt tilbage på de tre år jeg havde klassen i indskolingen. Derfor var det en utrolig stor glæde og anerkendelse for mig, at opleve de to forældre komme og fortælle, hvordan børnene(nu unge mennesker) stadig snakkede med hinanden om ”da de havde Brian”.

Fordi jeg har været så utrolig selvkritisk, kunne jeg ikke dy mig for at stille spørgsmålet: ”Jamen – synes de også, at de lærte noget?” Men det var netop det, der var pointen. De synes de havde lært noget – og haft det godt. Jeg havde nået mit mål som lærer med den klasse!

Hvordan i alverden kan det så være, at jeg har brugt så meget tid og tanker på bekymring om alt det, jeg ikke nåede? Var det i virkeligheden det, at jeg i min undervisning arbejdede fremad mod målet sammen med eleverne frem for et massivt bagudrettet fokus på fejl og mangler, der skabte grobund for god læring? Hvor lang tid kunne jeg have gået rundt med frustration over alle de ting, der ikke lykkedes, hvis ikke jeg havde haft den samtale med forældrene til de to elever?

Tør du søge feedback fra andre? Tør du søge feedback fra andre, der måske ikke blot kritiserer, men faktisk bekræfter, at du lykkes?

Ser andre mennesker alt det, jeg ser; ser de alt det, jeg ikke når; eller er de i virkeligheden bedre til at se alt det, der faktisk lykkes end jeg selv er? Er det jeg ideelt set gerne ville nå overhovedet realistisk?

En gang i mellem bliver jeg coachet. Sidste gang drøftede coachen og jeg det billede andre havde af mig. Ser andre mennesker alt det, jeg ser; ser de alt det, jeg ikke når; eller er de i virkeligheden bedre til at se alt det, der faktisk lykkes end jeg selv er? Er det jeg ideelt set gerne ville nå overhovedet realistisk?

Et udsagn står tilbage fra samtalen med cocahen: ”Lev med det!” Jeg har meget mere glæde af at flytte fokus over på alt det der lykkes, fremfor at lade mine egne tanker centrere sig om alt det, der ideelt set også kunne gøres.

Hvis du åbner op og faktisk tager imod feedback fra andre, skal du huske at holde balancen. Hvad modtager du rent FAKTISK af feedback fra andre, og hvad er de forventninger du TROR andre har til dig?

Jeg vil opfordre dig til at finde én eller to gode venner eller kollegaer, som du laver en aftale med om at mødes nogle gange i løbet af det kommende år. Måske kan du give feedback den anden vej? Sæt nogle klare regler for feedbacken – vigtigst af alt er nok at fokusere på, det der lykkes! Langt de fleste af os er godt klar over, hvor vi ikke lykkes. Hvis vi har blot en smule selverkendelse, har vi ikke brug for andre til at fortælle os det!

Til sidst – HUSK DET ER MENNESKELIGT AT FEJLE. Sker der noget ved at du laver fejl, eller kunne have udført dit arbejde på en mere optimal måde? NEJ!

Lær af de ”fejl” du nødvendigvis laver, når du tilegner dig nye kompetencer og bryder med gamle vaner. Lad være at forsøge at gå tilbage og ”rette fejl”. ”Fejl” kan bruges til at lære af og til at finde vejen hen mod det mål du har sat dig. Vejen til succes og til at lykkes er ikke snorlige!

Vejen til du når dit mål er ikke en lige vej - du vil helt sikkert lave fejl. Men sker der noget ved det?
Vejen til du når dit mål er ikke en lige vej – du vil helt sikkert lave fejl. Men sker der noget ved det?

Husk at jeg her taler om arbejde, kompetencer og vaner.  Nogle gange begår vi også ”fejl” i vore relationer til familie, venner og kollegaer. Det er lidt en anden snak – der er et ”UNDSKYLD” og tilgivelse fundamentalt for at komme videre. Når det drejer sig om relationer, som kan være svære at håndtere, er der for mig at se meget hjælp og visdom at finde i den kristne tro. En visdom som lærer os at elske og række ud – ubetinget og på trods!

God vind på din rejse – men glem ikke, at det kan være ganske gavnligt at lære ”at krydse op mod vinden!”

En GRØN kommune

Læserbrev bragt i Dagbladet Ringkøbing-Skjern – 6. juni 2013

I nyhederne har vi den seneste tid kunnet læse om endnu flere vindmøller i vores fantastiske natur. Jeg er ikke imod vindmøller. Jeg synes bestemt, at det er godt, at vi kan producere GRØN energi.

Vi har brug for møllerne. Vi har brug for den energi de producerer. Vi har bestemt brug for de arbejdspladser produktionen og udviklingen af vindmøller giver til vores kommune. Ringkøbing-Skjern Kommune har en ambitiøs og beundringsværdig plan om at blive selvforsynende med energi inden 2020. Som I alle øvrige processer mener jeg, vi bør evaluere, undersøge for ny viden og justere den vision, vi lader være styrende for energiforsyningen i vores kommune.

Historien om vindmøllerne har efter min mening andre sider end alt det positive, som kan være svært at være uenig i. Er der (burde der være) en grænse for hvor store vindmøller vi stiller op i vores skønne natur? Samtidigt med vi ønsker at sikre os, at vi er selvforsynende, ønsker vi jo også at markedsføre os på den skønne natur vi har. Vi ønsker at tiltrække turister og tilflyttere til vores kommune så de lige som os kan få lov at opleve friheden, naturen og nyde at der er højt til loftet. De vindmøller, der i de sidste år er blevet og i fremtiden vil blive stillet op, er blevet større og større. Det er ikke kun møllernes produktionskapacitet der er vokset – rent fysisk har møllerne nået en størrelse og højde som ikke ligefrem pynter i vort landskab. I energi2020 er der en klar prioritering om landmøller frem for havmøller. Dette begrundes med et tungtvejende argument – nemlig at havmøllerne er forholdsvis dyre at etablere. Det er selvfølgelig en væsentlig faktor i beslutningerne om hvilken retning vi skal gå, men det er vigtigt for mig, at vi ikke glemmer andre vigtige og efter min mening lige så tungtvejende argumenter.

En satsning på etablering af en havmøllepark med udskibning fra – eventuel produktion i –Hvide Sande kunne også være med til at bringe arbejdspladser til vores kommune. Vores helt unikke og særprægede vestjyske natur vil blive bevaret uden de store møller som oprindeligt ikke var tiltænkt en placering på land. Vi har i dag også en viden tilgængelig omkring havmølleparkernes påvirkning af miljøet, som vi ikke havde for blot få år siden. Alt tyder på at påvirkningerne overordnet set er neutrale for miljøet i og på havet – i nogle tilfælde endda en positiv påvirkning af livet på havbunden.

Det er også klart, at der er en del investeringsinteresser at tage hensyn til ved etableringen af flere vindmøller i vores kommune. Det er godt og sundt for økonomien og væksten, når det er muligt at lave investeringer med en vis sikkerhed for et rimeligt afkast. Indimellem når jeg læser omtalen af nye mølleprojekter i Dagbladet, kan det dog synes som om økonomien og chancen for personlig gevinst er blevet styrende frem for visionen om, at vi som kommune skal blive selvforsynende. Det nytter ikke noget at tænke på, hvad der kan være givtigt på den korte bane – vi er nødt til at tænke langsigtet.

Lad os nu få revideret energi2020-planen i Ringkøbing-Skjern Kommune. En så vigtig beslutning som placeringen af et stort antal møller kræver, at vi bruger den viden, som er tilgængelig.

Vi har ikke brug for en løsning der skaber hurtig profit – vi har brug for en langsigtet og bæredygtig løsning. Lad os lytte til de mange mennesker, der har erfaret – eller er betænkelige ved at erfare, hvad det vil sige at være nabo til en (eller flere) af de store møller.

Brian Elgaard, Parkvej 16, 6971 Spjald

Medlem af Det Konservative Folkeparti – Ringkøbing Fjord

Brug dine udfordringer konstruktivt!

Jeg tænker tit på historien om Jeff Healey. Ikke fordi jeg kender så meget af hans musik ud over hans fortolkning af Harrisons “While my guitar gently weeps” og hans fremragende guitarspil i Roadhouse. Det er hans historie der fascinerer mig – sikke et gå-på-mod! Hans evner kom ikke af sig selv – der lå hårdt arbejde bag.

Den 8. november så jeg på havnen i Mariager en måge, der manglede den ene fod. Tilsyneladende var den i god foderstand og klarede sig fint. Den havde lært at klare sig på trods af sine udfordringer. Stilen når den gik var: “Tre hop på den fod jeg har – støtte én gang på det andet ben – tre hop på den fod jeg har osv.” Hvordan klarer du dig på de områder i livet, hvor du “mangler en fod”?

Som du kan læse på linket til Wikipedia blev Jeff Healey blind som etårig, fordi han mistede begge øjne på grund af en kræftsygdom. Alligevel lykkedes det ham på trods af al modgang at blive en fantastisk guitarist. Ja han måtte tilegne sig sine egen teknik – han kunne ikke se en video eller læse en bog. Han trodsede de odds livet gav ham og blev ved og blev ved… Det er til stor inspiration for mig at se mennesker, der går imod svære odds og lykkes med noget helt exceptionelt.

Fornylig har jeg brugt eksemplet både i et oplæg i forbindelse med en forandringsproces og i forbindelse med en prædiken. Det har været med forskellig fokus og alligevel begge gange brugt med håbet om at rokke lidt ved vores tanker.
I forandringsprocessen var det vigtigt for mig at have eksemplet med for at vise, at vi godt kan lykkes selvom vi oplever at vores betingelser ændrer sig – tingene bliver muligvis nødt til at blive gjort på andre og nye måder.
Da jeg brugte eksemplet i en prædiken var det for at belyse, at vi ofte selv kan komme rigtig langt på enkelte områder i vores liv når vi “tager os sammen”. Men når det drejer sig om livet som helhed er det ikke altid nok at “tage sig sammen”. Troen er for mig vigtig at have at støtte mig op af, når jeg møder livet i alle dets afskygninger.

Jeg håber du vil lade dig inspirere af store mennesker som er kendte for at have klaret store udfordringer. Men lad dig også inspirere af helt almindelige mennesker omkring dig, som du møder i din hverdag. Ofte har de en lige så stor, men måske ikke så kendt historie. Når det gælder store spørgsmål i livet, håber jeg du vil søge og finde fornyet håb og styrke i den kristne tro.

Børnene er det vigtigste!

I dag fandt jeg på Facebook Skole & Forældres link til en spændende artikel. Det handlede ikke om Lockout, konflikt eller arbejdstidsregler. Det handlede om en af de andre vigtige opgaver vi står med i folkeskolen – Inklusion

Dejligt med fokus på folkeskolen. Dejligt med en artikel på Institut for Pædagogik og Uddannelse(DPU) hjemmeside, der handler om det alle vi, der arbejder i folkeskolen grundlæggende beskæftiger os med. Uanset om vi er ledere, lærere, pædagoger; Uanset om der indgås forlig mellem LC og KL eller der bliver regeringsindgreb må jeg give Steen Hildebrandt ret: “BØRNENE ER DET VIGTIGSTE

Børnenes læring, dannelse og udvikling er og bliver vores kerneopgave uafhængigt af hvordan vores arbejdsdage og tidspunkter bliver fremover. Rammerne omkring vores opgave forandres konstant. Det stopper ikke – måske skal vi heller ikke ønske os at det stopper? Men lad os prøve uanset rammernes foranderlighed at holde vores fokus på kerneopgaven og huske at: BØRNENE ER DET VIGTIGSTE

Kerneopgaven

Rammerne omkring det vi grundlæggende beskæftiger os med i skolen forandrer sig. Spørgsmålet er om forandringerne er så store at det andrer ved det der grundlæggende er vores kerneopgave?

Afslutningsvis vil jeg blot opfordre til at læse Hildebrandt og Knoops artikel: “Skolekonflikt“.

 

Konflikt – og hvad så bagefter?

Det er en spændende tid. I dag d. 31. marts ser det ud til, at den annoncerede lockout og konflikt kommer til at berøre os alle fra på tirsdag d. 2. april. Her i påsken har der været tid til eftertanke og rationalisering over egne synspunkter. Jeg tror, at folkeskolen alt inklusive* har chancen for at blive noget nyt og bedre, end vi kender det og føler os trygge ved i dag. Men hvordan når vi frem til det på den bedste måde? Mit mål er ikke at tage stilling til om jeg holder med DLF, KL eller andre der blander sig i debatten. Jeg synes faktisk at debatten vi ser i medierne er kritisabel. Det er som om, det er vigtigere at hakke på hinanden i stedet for sagligt at drøfte sagens kerne. Lad os komme videre end det!

“Aprospros: Du finder muligvis en kommafejl eller to – velkommen til at sende mig en mail med forslag til rettelser – med biologi og billedkunst som linjefag, er jeg vel undskyldt!”

Når jeg vælger at fatte pennen og skrive lidt, er det på baggrund af tanker, som strejfede mig den anden dag, da jeg sad og lavede næste års fagfordeling og gjorde mig nogle tanker om planlægningen for næste år. I øvrigt er det jo en spændende opgave, når ikke vi kender præcis, hvad vi skal planlægge efter. Der er mange ting, vi kan blive frustrerede over, men jeg tror vi er nødt til at se på de positive muligheder, der ligger foran os.

På den skole, hvor jeg er leder, ser jeg engagerede lærere, elever og forældre, der sammen skaber en fantastisk skole, hvor børnene trives og lærer meget. I foråret har lærerne og jeg arbejdet med at tænke nyt i forhold til inklusion, supplerende undervisning, holddeling og timer, hvor klasserne har flere voksne tilknyttet. Lærerne har budt ind med mange gode og alternative forslag i forhold til den praksis, vi har kendt hidtil. Det har været en fornøjelse gennem processen at lave skoleudvikling sammen.

“Der er mange ting, vi kan blive frustrerede over, men jeg tror vi er nødt til at se på de positive muligheder, der ligger foran os.”

Hvad sker der med det bærende og fantastiske engagement, hvis vi ender ud i en konflikt der gennemtvinger forandringerne, hvad enten det bliver via regeringsindgreb, tømning af strejkekassen eller lignende? Jeg håber og tror på, at det gode samarbejde vi har haft hidtil fortsat vil blomstre og udvikle sig. Får vi det grebet det rigtigt an, kan vi komme endnu videre end der, hvor vi er nået til nu. Mens debatten om konflikt eller ej kører i nyhederne og på de sociale medier, må jeg som leder gøre mig nogle tanker om, hvor vi tager fat den dag vi møder på arbejde igen.

Der er især en ting, jeg tror, vi kan og skal benytte chancen til at arbejde med. Det er ikke noget som vil forandre sig fra dag et – det vil komme lige så stille i takt med, at vi vender os til tilstedeværelsestiden for personalet på skolerne. Jeg har siden 1999, da jeg blev færdig med min læreruddannelse på Skive Seminarium, set og selv oplevet, at arbejdet som lærer fylder mentalt rigtig meget af ens tid. Snakken om, at det at være lærer er et kald, er måske ikke helt ved siden af. Det er der bestemt ikke noget galt i – det er noget af det, der er det fantastiske ved at være lærer. At få lov at se børnene lære og udvikle sig gennem de år vi har dem til låns i skolen er noget af det, der giver energi – og mentalt frirum… Der er også tider og situationer, som fylder meget, hvor vi bekymrer os for og tænker på vore elever – hvordan får vi hjulpet børnene når noget er svært, hvordan får vi dem lært at knække læsekoden, hvordan hjælper vi dem bedst til at forstå 10-talssystemet, hvordan lærer vi dem at udtrykke i følelser, oplevelser og tanker i ord og billeder? Vi tænker på det – ikke kun fra 8 til 16, men mange af vores vågne timer. Vi står til rådighed for elever og forældre udenfor, hvad der kaldes normal åbningstid. Sådan tror jeg, det altid vil være i en vis udstrækning – det er mennesker vi arbejder med. Mennesker vi har relationer til, kan vi ikke blot nøjes med at tænke på mellem 8 og 16. Dette udelukker ikke, at vi i den tid der kommer kan lære nyt, og finde nye måder at udføre vores arbejde på. Vores vaner og rutiner kan lægges om. Og hvem ved? Vil det, at vi som skolefolk primært får placeret vores arbejdstid inden for et givet tidsrum, i virkeligheden være med til at modvirke følelsen af altid at være bagefter, at der er ting vi burde have bedre styr på, følelsen af at tingene kunne gøres bedre.

Måske kan vi gribe tingene an på en ny måde og være med til at skabe et mentalt frirum og arbejdsforhold, der gør at unge mennesker også langt ind i fremtiden vil have lyst til at uddanne sig til og virke som lærere. Måske kan vi vende statistikken og være med til at sikre at ikke så mange lærere må sygemelde sig i perioder** pga. stigende arbejdspres/mismatch mellem rutiner og de opgaver som i dag forventes løst af lærerene fra politisk side. Dette bliver for mig at se en af de vigtigste opgaver for mig som leder i den kommende tid. En spændende tid med mange udfordringer, men så sandelig også en tid med mange muligheder!

Indlægget er ikke dækkende fuldt ud, men et indspark i en debat med rigtig mange interesser og synspunkter. Jeg kan ikke lade være med at se mulighederne i nye tiltag, og jeg håber, at du lige som jeg ønsker at være med til, at vi får det bedste ud af situationen, uanset ståsted og holdning til måden hele processen er foregået på. Husk, at der lige såvel skal mindst to parter til at skabe løsninger, som der skal to parter til for, at der opstår en konflikt. Med håbet om at du sammen med mig vil kigge efter muligheder for sammen at finde løsninger for folkeskolen efter en konflikt.

* mit job som skoleleder, lærernes job, elevernes hverdag, skole-hjemsamarbejdet osv.
** baseret på en fornemmelse – jeg har ikke lige evidens, statistik til at underbygge dette.

Heldagsskole: tvang – eller tilbud efter behov?

Vil de ekstra timer i skolen, som der lægges op til i forslaget til Folkeskolereformen, være med til at bidrage til, at vi når vores mål om en bedre Folkeskole? Der vil kunne argumenteres for: Ja, se blot hvad vi har opnået ved at tildele flere timer til danskundervisningen i indskolingen. Der vil også kunne argumenteres for, at det ikke er antallet af undervisningstimer, der har givet løftet: Det er den målrettede, velforberedte og løbende tilpassede læse-, og skriveindsats, der har gjort forskellen.

Hvad er rigtigt? Er begge argumenter troværdige? Der er selvfølgelig noget sandt ved både det ene og det andet. For mig at se, er det dog primært ikke kun et spørgsmål om, at der tildeles flere timer til undervisningen i de enkelte fag i skolen. Det er ikke det, jeg ser og oplever som den primære årsag til, at vi i Danmark begynder at lykkes med læseindsatsen. Jeg tror, det er den professionelle indsats på den enkelte elevs niveau, der i samarbejde mellem skole og hjem for alvor er med til at gøre en forskel.

Måske skulle vi i stedet for at tildele ekstra timer arbejde ønske, at vi kan give de enkelte elever det helt rigtige tilbud. Nogle ting mener jeg vil og bør være fælles! Lad os arbejde hen imod en Folkeskolereform, der giver vores børn – Danmarks fremtid! – muligheden for at tilegne sig mest mulig viden og kunnen i den forholdsvis korte årrække de går i Folkeskolen i et dannende fællesskab sammen med de andre børn og voksne på skolen.

Når det så er sagt! Ja – der skal også være et tilbud til de børn, der har brug for ekstra træning og brug for at lære på en anden måde end flertallet. Disse tilbud skal efter min mening ikke være statiske, men løbende evalueres og tilrettes behovet i samarbejde mellem skole og hjem.

Der er forskel på børnenes og familiers behov. Nogle børn ville have stor glæde af at kunne blive på skolen i en lektiecafe og vide, at når de er færdige, har de fri resten af dagen. Andre børn har brug for at komme ud og røre sig inden de igen har ro i kroppen til at sætte sig ned og træne faglige færdigheder. Nogle børn har forældre, der arbejder mange timer og vil derfor have stor glæde af et fritidstilbud. I andre familier har forældrene i perioder mulighed for selv at være sammen med deres børn en eller flere dage i løbet af ugen.

Jeg mener at en kommende Folkeskolereform gerne skal munde ud i, at vi i Folkeskolen får reelle muligheder for i samarbejde med hjemmet at tilgodese det enkelte barns behov for læring og træning. Dermed et klart JA til muligheden for et tilbud, der tilgodeser forskellige behov, og et lige så klart NEJ – det er ikke en længere skoledag for alle, der efter min mening kommer til at gøre forskellen!

Brian Elgaard
Konservative – Ringkøbing-Skjern

Det kan lykkes!

Fantastisk!
Det er med stor fornøjelse, at jeg har læst beretningen om Ole Thestrup.

Tænk sig at lykkes i at få livet vendt efter den mangeårige nedtur. Minder mig om, at en god ven forleden sagde til mig at uanset hvor hårdt jorden synes frossen, uanset hvor tykt et lag sne der ligger på jorden, så BLIVER det forår igen.

Vintergækker, erantis og krokus lader sig ikke bremse af frosten for altid.

Læs selv historien om Ole Thestrup, der nu har nået pensionsalderen. Håber du glæder dig sammen med mig, og at du får håb for de mennesker du kender i en tilsyneladende ulykkelig og håbløs situation.

Dansk films største spradebasse har nået folkepensionsalderen

20130312-183737.jpg

20130312-183750.jpg

20130312-183758.jpg