Uddannelse uden dannelse!

Uden anelse?

I februar 2015 skrev jeg et lille digt, fordi jeg ser nogle tendenser i vores samfund, som jeg synes vi bør forholde os til. Det er som om kontrasterne bliver meget skarpe og tonen meget skinger i den debat, vi er vidne til i diverse medier! Jeg havde for eksempel aldrig forestillet mig, at jeg i en politisk debat skulle synes, at Kristian Thulesen Dahls holdninger på flygtninge/indvandrer området trods alt var de mest sympatiske!

Findes der en mulighed for at tro på, at der godt kan være balance mellem etniske danskere, flygtninge og indvandrere? Det er næsten som om, at det forventes, at enten skal grænserne være totalt lukkede, hvis ikke værdien af vores samfund baseret på kristne værdier skal udhules og vores velfærdsstat pludselig overtages af fundamentale muslimer.

Findes der nogen mulighed for at være for et rent og bæredygtigt miljø? Det er næsten som om, at det forventes, at man enten er miljøforkæmper til det ekstreme – og hvis ikke… ja så betragtes man som et miljøsvin!

I føromtalte digt går en enkelt sætning igen – en sætning, som blev overskrift for dette indlæg.

Uddannelse uden dannelse – uden anelse?

http://brianelgaard.dk/fantasi-fanatisme/

Det, der rørte sig i mig – dengang som nu – er en følelse af, at vi risikerer at stå med et samfund med de bedst uddannede generationer nogensinde i vores lands historie, men samtidigt generationer, som ikke formår at være rodfæstede i de danske værdier og repræsentere det, som har været vores lands succes i mange årtier. Man kan godt være veluddannet, men samtidigt stå uden anelse om, hvordan man begår sig i samfundet, forhandler, finder løsninger i store spørgsmål, der fordrer medmenneskelighed og evnen til at sætte sig ud over selviske betragtninger.

Er der håb endnu?

Som skoleleder på en folkeskole, må jeg erkende, at jeg selv har stået for noget af det, jeg ser som en faldgrube. Den ramme vi har haft at arbejde under i folkeskolen har fokuseret utrolig snævert på, at vi helst ned til mindste detalje skulle kunne kontrollere elevernes læring. For nylig hørte jeg et oplæg af Lene Tanggaard, hvor hun for alvor fangede min opmærsomhed på dette mikrosyn frem for et makrosyn på læring.

Det svarer jo til, at du sår gulerødder i din have og hver dag graver dem op for at se om de er vokset!

Lene Tanggaard: Oplæg på fællesdag for Skoleledere og Tillidsrepræsentanter i Ringkøbing-Skjern kommune 2019

Dette billede med gulerødderne var noget jeg som haveejer kunne relatere til. Jeg kan være ufattelig utålmodig og kan gå ud og kigge til mine højbede flere gange i døgnet. Hvornår spirer det? Hov – er det ikke vokset lidt siden i går? Mon der sker noget ved, at jeg fjerner jorden rundt om og ser om der er begyndt at dannes rødder osv. I mit højbed står en enkelt eller to gulerødder, som har overvintret. Bevares! de opfylder helt sikker EU-standarden for gulerødder. Toppen er ikke så pæn – men den er der, farven er ikke orange – men nærmere rød, den har stået klemt mellem de andre gulerødder i opvæksten og er ikke så stor – men det er den der står tilbage. Det er en gulerod, som ved hvordan den skal klare sig og overvintre – den har haft de rette betingelser!

I bund og grund blev guleroden sået i vel kultiveret jord, fik vand og gødning så den voksede sig og klarede sig (ja, ja – indrømmet den fik også kunstgødning – ikke kun hestegødning)!

2019-04-19 – Foto: Brian Elgaard

Er det i bund og grund lige så simpelt at holde skole og sikre os, at vores børn får dannelse, så de er i stand til at træffe rigtige beslutninger, når de står overfor svære etiske valg? Det vil de komme til! Bare se på de valg vores generationer står over for ift. eksempelvis migration, miljø, artsdiversitet eller indkøb af krigsmateriel.

For mig at se, er der håb forude – håb for Danmark og dens folkeskole. Gennem de seneste måneder har vi set tegn på, at det kan lykkes at vriste sig fri af den rigiditet, som har bundet vores folkeskole både før og efter folkeskolereformen.

Efter at forligskredsen bag Folkeskoleloven 19. maj 2017 indgik aftale om at gøre Færdigheds- og Vidensmålene vejledende frem for bindene, blev der nedsat en rådgivningsgruppe som skulle rådgive om, hvilken indflydelse denne opløsning burde have på skolen. Ud af det kom publikationen “Formål og frihed – Fem pejlemærker for Fælles Mål i folkeskolen“. I denne publikation er der nogle meget vigtige signaler om vigtigheden af dannelse og ikke blot uddannelse – en større binding til formålsparagraffen frem for kompetencemålene, signaler om større frihed – en frihed under ansvar og afhængig af de professionelles dømmekraft.

Med de fem pejlemærker og den seneste politiske aftale sendes der vigtige signaler om en frihed, der igen synes at være på vej til folkeskolen. En frihed, der i mit perspektiv giver større mulighed for at holde skole, at skabe rum for vores børn til at vokse og dannes i, så de står godt rustet til at deltage, tage medansvar og kunne begå sig såvel i forhold til rettigheder som pligter når de engang overtager roret på vores Danmark.

Der er stadig lang vej igen, og der venter et stort arbejde i Folketinget, Byrådene, de politiske udvalg, forvaltningerne og ude på de enkelte aftaleenheder. Men vejen er spændende, fordi der synes at være et mål forenden af vejen – måske er vejen et mål i sig selv?

Dobbelttydig – nej egentlig ikke!

Nogle vil måske synes det virker dobbelttydigt at være ansat i en folkeskole under rammer, jeg længe har kunnet ønske var anderledes? Jeg kan sagtens forstå de, der vil argumentere for det – men mit perspektiv er et helt andet!

For mig handler det om til enhver tid at søge at skabe mening inden for de rammer vi er underlagt politisk. Hvordan sikrer vi os, at resultatet bliver så godt som muligt inden for den ramme vi arbejder under? Det må være det centrale spørgsmål.

Den sidste optimist er ikke født endnu

Jeg tror, at vi endnu kan nå at reagere og rette kursen ind. Med ønsket om at folkeskolen i fremtidens Danmark må være med til at sikre at fremtidens generationer er uddannede såvel som dannede. Uddannelse og dannelse sammen hånd i hånd! Det løser ikke alt og det fjerner ikke ekstremisme i hverken den ene eller anden retning – men det lærer os at håndtere det, når vi møder det!


En kommentar til V-A (Spj)alliancen i Ringkøbing-Skjern

“Demokrati er en charmerende regeringsform, fuld af afveksling og forvirring, som fordeler en slags lighed til både de lige og de ulige.”
// Platon, græsk filosof

21. november 2017 blev der i Ringkøbing-Skjern afholdt kommunal-, og regionsrådsvalg. Det er ikke noget ekstraordinært – det var det samme over hele landet. Men resultatet af valget, og den efterfølgende konstituering blandt de valgte! For mit vedkommende har den forløbne uge givet anledning til ekstraordinær refleksion over den måde magten fordeles på i vores land efter et valg.

Efter ugens refleksioner træder tydeligere og tydeligere frem, at konstitueringen i Ringkøbing-Skjern Kommune slet ikke drejer sig om holdninger, personlige eller partipolitiske mærkesager, men ganske enkelt handler om, behovet for at komme til at sidde på magten.

I nogle kommuner lå resultatet klar så snart stemmerne var talt op. Andre steder har vi set, hvordan man i løbet af de kommende dage nåede frem til enighed. I skrivende stund er der stadig enkelte kommuner, hvor man fortsat forhandler – der er meget på spil, og man har valgt ikke at tage den første, den bedste løsning.

For mig har det været vigtigt at bruge nogle dage på at analysere og reflektere, inden jeg meldte ud, hvad jeg mener om hele processen efter valget. Et princip jeg ynder at bruge – at mine handlinger så vidt muligt skal være velovervejede. Det princip kunne mange lære noget af!

Til gengæld kan jeg lære noget af de, som er mere handlingsorienterede – og ja, det er faktisk ret lærerigt og giver nogle gode resultater. Evnen til en grundig analyse at situationen og kompetencen til at handle efterfølgende. Hvis man ikke selv mestrer begge evner, må man sørge for at opbygge et netværk omkring sig, af mennesker der kan hjælpe, når man står over for vigtige beslutninger – det gælder personligt, professionelt og politisk!

Der har været mange temaer i spil op til valget – et af de temaer, som efter min mening har fyldt uforholdsvis meget er Kristian Andersens udmelding om, at han ikke som borgmester ville vie homoseksuelle. For mig at se har der været langt væsentligere temaer på spil i valgkampen, som er meget vigtigere at vi forholder os til. Oftest er den holdning Kristian Andersen repræsenterer en  holdning vi møder hos præster, som har svært ved at forbinde homoseksuelles ret til vielse i en kirke med den måde de anskuer deres kristne livsgrundlag. Vi er ikke vant til at møde borgmesterkandidater, der melder tilsvarende holdninger ud i forhold til borgerlige vielser. Men lige som den homoseksuelle har klart definerede rettigheder, så har Kristian Andersen også en klart defineret ret til at mene, hvad han vil!

Jeg har gode venner og bekendte gennem mange år, som er homoseksuelle. Det er ikke det samme, som at jeg forstår deres liv – jeg er heller ikke af det indtryk, at de forstår, hvad der ligger til grund for mine holdninger. Jeg tror hverken, at de eller jeg kommer til at ændre holdning.

  • Holder vi af hinanden som mennesker, venner og gode bekendte? JA!
  • Skal uenighed om et tema, som er svært at forholde sig til få lov at ødelægge det? NEJ!

Er det et problem, hvis en borgmester ikke vil vie homoseksuelle? Nej – det synes jeg ikke det er. Især ikke i en kommune, hvor der i forvejen er lige så stor tradition for, at det er nogle af de øvrige byrådsmedlemmer forestår vielserne på rådhuset… nå ja – et af rådhusene! Det er faktisk et problem, at andre ikke træder til og ser det helt åbenlyse, at der findes masser af løsninger, som både respekterer den homoseksuelles og Kristian Andersens ret.

Det er faktisk et problem, at andre ikke træder til og ser det helt åbenlyse, at der findes masser af løsninger, som både respekterer den homoseksuelles og Kristian Andersens ret.

Alle har ret til at have sin mening – så længe den er inden for loven, har vi andre ret til at være uenige, men ligeså væsentligt en forpligtelse til at respektere holdningen og mennesket bag holdningen. I min optik, er anfægtelsen af Kristian Andersens ret til at mene og stå inde for det han gør et væsentlig større problem, end den holdning han har!

Hvorfor er der så ikke nogen der er trådt til med forslag til gode løsninger? Efter ugens refleksioner træder tydeligere og tydeligere frem, at konstitueringen i Ringkøbing-Skjern Kommune slet ikke drejer sig om holdninger, personlige eller partipolitiske mærkesager, men ganske enkelt handler om, behovet for at komme til at sidde på magten. Det lægger der nogle prioriteringer bag, som jeg ikke forstår, men det er demokratiets vilkår, og de vilkår er jeg nødt til at respektere.

Hvad så nu?

Hvad gør vi så ved det nu? Uanset hvilken rolle vi spiller – om vi er borgere, ansatte eller politikere, kan det jo ikke nytte noget, at vi bliver hængende og vil fortabe os i at processen ikke var køn – og det var den ikke! For, at jeg personligt kan komme videre har jeg betraget valget fra flere perspektiver. Det er noget af det gode ved at være menneske – og vejen ud af mange svære situationer. Vi kan vælge at bruge vores evne til at anskue valget, processen, konstitueringen ud fra forskellige perspektiver.

Taberperspektivet – der er godt nok mange, der har tabt!

Ud over de kandidater og partier, som ikke kom ind og repræsenterer de holdninger mindretal har, er der er tabt væsentlige og alvorlige sager som mandater, respekt, troværdighed og magt! Hjælper det os videre at lægge vores fokus her? Nej det tror jeg ikke.

Vinderperspektivet – der er også vundet meget!

For mig at se, er der to parter i valget som begge står som vindere.

Liste V og Liste A har tydeligvis vundet magten – tillykke med det. Det respekterer jeg, og jeg kan godt se, at konstitueringsaftalen sikrer Liste A væsentlig indflydelse. Selv om jeg personligt ikke har stemt på nogle af de partier, som blev valgt ind, havde jeg haft en forhåbning om et reelt systemskifte. Jeg håber at begge partier vil leve op til valgløfterne og kæmpe for de temaer, som trods alt også fik lov at fylde i valgkampen. Jeg kender flere af de valgte og ved, hvad de står for, så det er jeg faktisk ikke i tvivl om- jeg ser frem til samarbejdet med dem i de kommende fire år, som ansat i Naturens Rige. Jeg ser frem til at være med til at udmønte de politiske beslutninger i praksis – især glæder jeg mig over Trine Ørskovs klare udmelding om at dannelsesperspektivet igen skal have en fremtrædende plads i folkeskolen – samtidigt med, at vi sikrer et højt fagligt udbytte for børnene i vores kommune. Mange – flertallet – gav udtryk for deres tillid til jeres evner til at tage teten i Ringkøbing-Skjern og føre os trygt gennem de næste fire år. Jeg tror de færreste af de, der gav jer deres stemme, havde forestillet sig, at I skulle arbejde sammen opgaven – men respekt for og accept af det valg i tog for at få indflydelse og komme til magten. Ikke respekt for processen!

Liste F og Liste K tabte magten, men har vundet stærkt på helt andre og nok så væsentlige parametre. For mig at se har I vundet på troværdighed og respekt for at stå fast på jeres holdninger. I har også vundet på evnen til at vise, at I kan samarbejde på trods af forskellige holdninger. I har blik for det, I mener er vigtigt for borgerne i vores kommune fremfor at fortabe jer i mudderkastning og diskussioner om mindre væsentlige uenigheder, som kan løses gennem et fortrinligt samarbejde. Mange – ikke flertallet – men mange af borgerne i kommunen har haft tillid til jer og udtrykt den gennem deres stemme. Den tillid lader ikke til at være brudt og vil for mig at se styrke jer i endnu højere grad gennem de kommende fire år.

Liste J og Liste O er heldigvis også repræsenteret. Det er vigtigt med et bredt fundament i vores byråd, som kan sikre det brede samarbejde og at så mange stemmer som muligt er repræsenteret i de beslutninger som træffes. I kan komme til at få en afgørende rolle, i situationer, hvor den nye konstellation møder sine udfordringer i kraft af de store holdningsmæssige forskelle, der er. Forskellene er der og jeg tror, at de kommer til at træde frem når enigheden om at ville have magten, træder i baggrunden i takt med at hverdagen melder sig.

Nu er det tid til at komme videre.

Det er ikke mit indtryk, at der er flere overraskelser på vej i form af koalitioner på tværs af partierne, men det er aldrig til at vide – det er sket før og er en reel mulighed. Aftalen er – på trods af underskrifterne – først bindende efter det konstituerende byrådsmøde d. 14. december 2017. Jeg har fuld tillid til, at samtlige 29 valgte til byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune finder (sam)arbejdstøjet frem, når magten først er endeligt fordelt – indtil da vil det nok knage og brage. Det er fuldt forståeligt, for det har ikke været en køn og tillidsskabende proces.

Jeg vil ønske byrådet fire gode år, som giver muligheden for at nå væsentlige resultater for vores børn, unge, ældre, erhverv og udvikling. Nogle af jer skal kæmpe for at genvinde tilliden – det er kun rimeligt at det bliver en kamp, sådan som I valgte indgå aftalen. Andre af jer kan koncentrere sig om at kæmpe for vigtige mærkesager, for I har bevaret tilliden fra vælgerne. Uanset – så er evnen og viljen til at samarbejde det væsentligste fundament, for at I bringer os borgere og ansatte – ja hele kommunen trygt igennem de næste fire år.

Mange er skuffede, nogle er godt tilfredse, mens andre desværre er ligeglade. Hvordan ville resultatet have set ud, hvis de sidste godt 25% af indbyggerne i vores kommune havde afgivet deres stemme?

 

 

 

 

¿fantasi – fanatisme?

¿fantasi – fanatisme?

dannelse – uddannelse

¿uddannelse uden dannelse – uden anelse?

værdigrundlag – værdipluralisme

selvfølgeligheder – ligegyldigheder

¿fantasi – fanatisme?

noget ER vigtigt rigtigt pligtigt

andet er IKKE vigtigt rigtigt pligtigt

¿uddannelse uden dannelse – uden anelse?

 

hvornår? har du?

givet dig tid til at leve
tid til at savne
– at være

givet dig tid til at se
tid til at stirre
– at vejre

givet dig tid til at vurdere
tid til at agte
– at vægte

givet dig tid til at sanse
tid til at lytte
– at vokse

givet dig tid til at elske
tid til at kære dig
– at varme

at være, at vejre, at vægte, at vokse, at varme

hvornår?
har du?

Brian Elgaard
24. februar 2015

 

Når mennesker fejler…

Gennem længere tid, har jeg undret mig meget over det sygelige fokus i medierne på mennesker der fejler. Det er vel netop en ting vi kan være sikre på som mennesker – at fejle?

Det er især politikere, erhvervsledere og andre offentlige personer jeg synes bliver hængt ud, med et massivt fokus på områder, hvor de ikke slår til. Sandheden er jo ofte at disse mennesker på rigtig mange andre områder lykkes og gør et fantastisk arbejde.

Når jeg har besluttet mig for at skrive lidt om emnet, er det ikke fordi jeg synes vi skal se igennem fingre med og lade som om intet er hændt, når mennesker for alvor fejler og rammer ved siden af det, der havde været optimalt i forhold til familie, karriere, medarbejdere og økonomiske konsekvenser for personer, samfund og virksomheder. Jeg synes tværtimod, at offentligt kendte personer har en forpligtelse til at udøve det jeg i et andet indlæg kalder “godt forvalterskab“. Det betyder en forpligtelse til i de valg vi står overfor at veje valget op mod vores værdier, at være i balance med de synspunkter og den etik vi ønsker at repræsentere.

Så for at samle op på hvad der motiverer mig til dette korte indlæg:

  • Et ønske om at mere eller mindre offentligt kendte personer vil være sig deres ansvar bevidst. At leve i en erkendelse af, at valg der træffes har konsekvenser for rigtig mange mennesker. Det kan betyde at tilsidesætte den første indskydelse eller det der her og nu synes rigtigt. Det kan også betyde, at man må erkende, at et skifte i retning er nødvendigt, at fejlen kræver at andre kommer til.
  • Et ønske om at mere eller mindre offentligt kendte personer, der ikke lykkes i at være deres ansvar bevidst ikke bliver hængt ud i gabestokken eller lynchet offentligt. Sjældent retter det op på fejlen og sjældent bidrager det til genoprettelse for den, de personer, den virksomhed eller organisation fejlen har haft store konsekvenser for.

I forbindelse med mit arbejde som skoleleder stødte jeg for nylig på et citat af Karen Blixen, hvor hun udtrykker det således:

“Jeg vil svare for hvad jeg siger eller gør; jeg vil svare til det indtryk, jeg gør. Jeg vil være ansvarlig”

Kilde: blixen.dk

Meget bedre og meget mere komprimeret kan det vil ikke siges. Der er et klart etisk budskab om ansvar og godt forvalterskab i det lille citat.

Mit lille “skriv” er ikke rettet mod nogen personer, men mod en tendens. En tendens som jeg frygter vil tage fokus i den offentlige debat fra diverse sagers kerne. Netop i en tid hvor vi som land og samfund må arbejde sammen på kryds og tværs af holdninger, er det vigtig at fokus bevares på sagen; at det er bolden vi går efter og ikke personen, der spiller bolden.

Billede fra vores have...
Som i naturen, har mennesker også brug for en ny start for at komme til punkt hvor resultatet af deres arbejde bærer frugt

Afslutningsvis vil jeg i øvrigt give en opfordring til at undersøge hvad den kristne tro kan byde ind med, når vi som mennesker oplever at have brug for nåde – hvad enten vi er offentligt kendte eller ganske anonyme er vi alle mennesker der fejler.