Uddannelse uden dannelse!

Uden anelse?

I februar 2015 skrev jeg et lille digt, fordi jeg ser nogle tendenser i vores samfund, som jeg synes vi bør forholde os til. Det er som om kontrasterne bliver meget skarpe og tonen meget skinger i den debat, vi er vidne til i diverse medier! Jeg havde for eksempel aldrig forestillet mig, at jeg i en politisk debat skulle synes, at Kristian Thulesen Dahls holdninger på flygtninge/indvandrer området trods alt var de mest sympatiske!

Findes der en mulighed for at tro på, at der godt kan være balance mellem etniske danskere, flygtninge og indvandrere? Det er næsten som om, at det forventes, at enten skal grænserne være totalt lukkede, hvis ikke værdien af vores samfund baseret på kristne værdier skal udhules og vores velfærdsstat pludselig overtages af fundamentale muslimer.

Findes der nogen mulighed for at være for et rent og bæredygtigt miljø? Det er næsten som om, at det forventes, at man enten er miljøforkæmper til det ekstreme – og hvis ikke… ja så betragtes man som et miljøsvin!

I føromtalte digt går en enkelt sætning igen – en sætning, som blev overskrift for dette indlæg.

Uddannelse uden dannelse – uden anelse?

http://brianelgaard.dk/fantasi-fanatisme/

Det, der rørte sig i mig – dengang som nu – er en følelse af, at vi risikerer at stå med et samfund med de bedst uddannede generationer nogensinde i vores lands historie, men samtidigt generationer, som ikke formår at være rodfæstede i de danske værdier og repræsentere det, som har været vores lands succes i mange årtier. Man kan godt være veluddannet, men samtidigt stå uden anelse om, hvordan man begår sig i samfundet, forhandler, finder løsninger i store spørgsmål, der fordrer medmenneskelighed og evnen til at sætte sig ud over selviske betragtninger.

Er der håb endnu?

Som skoleleder på en folkeskole, må jeg erkende, at jeg selv har stået for noget af det, jeg ser som en faldgrube. Den ramme vi har haft at arbejde under i folkeskolen har fokuseret utrolig snævert på, at vi helst ned til mindste detalje skulle kunne kontrollere elevernes læring. For nylig hørte jeg et oplæg af Lene Tanggaard, hvor hun for alvor fangede min opmærsomhed på dette mikrosyn frem for et makrosyn på læring.

Det svarer jo til, at du sår gulerødder i din have og hver dag graver dem op for at se om de er vokset!

Lene Tanggaard: Oplæg på fællesdag for Skoleledere og Tillidsrepræsentanter i Ringkøbing-Skjern kommune 2019

Dette billede med gulerødderne var noget jeg som haveejer kunne relatere til. Jeg kan være ufattelig utålmodig og kan gå ud og kigge til mine højbede flere gange i døgnet. Hvornår spirer det? Hov – er det ikke vokset lidt siden i går? Mon der sker noget ved, at jeg fjerner jorden rundt om og ser om der er begyndt at dannes rødder osv. I mit højbed står en enkelt eller to gulerødder, som har overvintret. Bevares! de opfylder helt sikker EU-standarden for gulerødder. Toppen er ikke så pæn – men den er der, farven er ikke orange – men nærmere rød, den har stået klemt mellem de andre gulerødder i opvæksten og er ikke så stor – men det er den der står tilbage. Det er en gulerod, som ved hvordan den skal klare sig og overvintre – den har haft de rette betingelser!

I bund og grund blev guleroden sået i vel kultiveret jord, fik vand og gødning så den voksede sig og klarede sig (ja, ja – indrømmet den fik også kunstgødning – ikke kun hestegødning)!

2019-04-19 – Foto: Brian Elgaard

Er det i bund og grund lige så simpelt at holde skole og sikre os, at vores børn får dannelse, så de er i stand til at træffe rigtige beslutninger, når de står overfor svære etiske valg? Det vil de komme til! Bare se på de valg vores generationer står over for ift. eksempelvis migration, miljø, artsdiversitet eller indkøb af krigsmateriel.

For mig at se, er der håb forude – håb for Danmark og dens folkeskole. Gennem de seneste måneder har vi set tegn på, at det kan lykkes at vriste sig fri af den rigiditet, som har bundet vores folkeskole både før og efter folkeskolereformen.

Efter at forligskredsen bag Folkeskoleloven 19. maj 2017 indgik aftale om at gøre Færdigheds- og Vidensmålene vejledende frem for bindene, blev der nedsat en rådgivningsgruppe som skulle rådgive om, hvilken indflydelse denne opløsning burde have på skolen. Ud af det kom publikationen “Formål og frihed – Fem pejlemærker for Fælles Mål i folkeskolen“. I denne publikation er der nogle meget vigtige signaler om vigtigheden af dannelse og ikke blot uddannelse – en større binding til formålsparagraffen frem for kompetencemålene, signaler om større frihed – en frihed under ansvar og afhængig af de professionelles dømmekraft.

Med de fem pejlemærker og den seneste politiske aftale sendes der vigtige signaler om en frihed, der igen synes at være på vej til folkeskolen. En frihed, der i mit perspektiv giver større mulighed for at holde skole, at skabe rum for vores børn til at vokse og dannes i, så de står godt rustet til at deltage, tage medansvar og kunne begå sig såvel i forhold til rettigheder som pligter når de engang overtager roret på vores Danmark.

Der er stadig lang vej igen, og der venter et stort arbejde i Folketinget, Byrådene, de politiske udvalg, forvaltningerne og ude på de enkelte aftaleenheder. Men vejen er spændende, fordi der synes at være et mål forenden af vejen – måske er vejen et mål i sig selv?

Dobbelttydig – nej egentlig ikke!

Nogle vil måske synes det virker dobbelttydigt at være ansat i en folkeskole under rammer, jeg længe har kunnet ønske var anderledes? Jeg kan sagtens forstå de, der vil argumentere for det – men mit perspektiv er et helt andet!

For mig handler det om til enhver tid at søge at skabe mening inden for de rammer vi er underlagt politisk. Hvordan sikrer vi os, at resultatet bliver så godt som muligt inden for den ramme vi arbejder under? Det må være det centrale spørgsmål.

Den sidste optimist er ikke født endnu

Jeg tror, at vi endnu kan nå at reagere og rette kursen ind. Med ønsket om at folkeskolen i fremtidens Danmark må være med til at sikre at fremtidens generationer er uddannede såvel som dannede. Uddannelse og dannelse sammen hånd i hånd! Det løser ikke alt og det fjerner ikke ekstremisme i hverken den ene eller anden retning – men det lærer os at håndtere det, når vi møder det!


¿fantasi – fanatisme?

¿fantasi – fanatisme?

dannelse – uddannelse

¿uddannelse uden dannelse – uden anelse?

værdigrundlag – værdipluralisme

selvfølgeligheder – ligegyldigheder

¿fantasi – fanatisme?

noget ER vigtigt rigtigt pligtigt

andet er IKKE vigtigt rigtigt pligtigt

¿uddannelse uden dannelse – uden anelse?

 

hvornår? har du?

givet dig tid til at leve
tid til at savne
– at være

givet dig tid til at se
tid til at stirre
– at vejre

givet dig tid til at vurdere
tid til at agte
– at vægte

givet dig tid til at sanse
tid til at lytte
– at vokse

givet dig tid til at elske
tid til at kære dig
– at varme

at være, at vejre, at vægte, at vokse, at varme

hvornår?
har du?

Brian Elgaard
24. februar 2015

Tur til Søndervig 1. april 2013 (2. Påskedag)

Når mennesker fejler…

Gennem længere tid, har jeg undret mig meget over det sygelige fokus i medierne på mennesker der fejler. Det er vel netop en ting vi kan være sikre på som mennesker – at fejle?

Det er især politikere, erhvervsledere og andre offentlige personer jeg synes bliver hængt ud, med et massivt fokus på områder, hvor de ikke slår til. Sandheden er jo ofte at disse mennesker på rigtig mange andre områder lykkes og gør et fantastisk arbejde.

Når jeg har besluttet mig for at skrive lidt om emnet, er det ikke fordi jeg synes vi skal se igennem fingre med og lade som om intet er hændt, når mennesker for alvor fejler og rammer ved siden af det, der havde været optimalt i forhold til familie, karriere, medarbejdere og økonomiske konsekvenser for personer, samfund og virksomheder. Jeg synes tværtimod, at offentligt kendte personer har en forpligtelse til at udøve det jeg i et andet indlæg kalder “godt forvalterskab“. Det betyder en forpligtelse til i de valg vi står overfor at veje valget op mod vores værdier, at være i balance med de synspunkter og den etik vi ønsker at repræsentere.

Så for at samle op på hvad der motiverer mig til dette korte indlæg:

  • Et ønske om at mere eller mindre offentligt kendte personer vil være sig deres ansvar bevidst. At leve i en erkendelse af, at valg der træffes har konsekvenser for rigtig mange mennesker. Det kan betyde at tilsidesætte den første indskydelse eller det der her og nu synes rigtigt. Det kan også betyde, at man må erkende, at et skifte i retning er nødvendigt, at fejlen kræver at andre kommer til.
  • Et ønske om at mere eller mindre offentligt kendte personer, der ikke lykkes i at være deres ansvar bevidst ikke bliver hængt ud i gabestokken eller lynchet offentligt. Sjældent retter det op på fejlen og sjældent bidrager det til genoprettelse for den, de personer, den virksomhed eller organisation fejlen har haft store konsekvenser for.

I forbindelse med mit arbejde som skoleleder stødte jeg for nylig på et citat af Karen Blixen, hvor hun udtrykker det således:

“Jeg vil svare for hvad jeg siger eller gør; jeg vil svare til det indtryk, jeg gør. Jeg vil være ansvarlig”

Kilde: blixen.dk

Meget bedre og meget mere komprimeret kan det vil ikke siges. Der er et klart etisk budskab om ansvar og godt forvalterskab i det lille citat.

Mit lille “skriv” er ikke rettet mod nogen personer, men mod en tendens. En tendens som jeg frygter vil tage fokus i den offentlige debat fra diverse sagers kerne. Netop i en tid hvor vi som land og samfund må arbejde sammen på kryds og tværs af holdninger, er det vigtig at fokus bevares på sagen; at det er bolden vi går efter og ikke personen, der spiller bolden.

Billede fra vores have...
Som i naturen, har mennesker også brug for en ny start for at komme til punkt hvor resultatet af deres arbejde bærer frugt

Afslutningsvis vil jeg i øvrigt give en opfordring til at undersøge hvad den kristne tro kan byde ind med, når vi som mennesker oplever at have brug for nåde – hvad enten vi er offentligt kendte eller ganske anonyme er vi alle mennesker der fejler.